Sarkoidose

Sarkoidose (kan også staves sarcoidose) er en form for bindevævssygdom, som oftest rammer lungerne. Andre organer kan også være involveret herunder: Huden, lymfeknuderne, hjertet, milten, lever, bugspytkirtlen, øjnene og nervesystemet.

Nedenfor kan du læse meget mere om sygdommen, og du er velkommen til at kontakte Danmarks Lungeforenings Sarkoidosenetværk.

Hvad er sarkoidose?

Sarkoidose (kan også staves sarcoidose) er en form for bindevævssygdom, som oftest rammer lungerne. Andre organer kan også være involveret herunder: Huden, lymfeknuderne, hjertet, milten, lever, bugspytkirtlen, øjnene og nervesystemet.

Forskellige typer af sarkoidose

Omkring 95 % af alle patienter med sarkoidose har luftvejssymptomer. Hyppigst ses irritationshoste uden opspyt, vekslende grader af åndenød ved anstrengelse og trykkende smerter i brystkassen.

Sarkoidosens påvirkning af kroppen

Granulomer i knoglerne kan forårsage svind af knoglevæv. Udbredelsen af knoglesarkoidose kan vurderes med røntgenbilleder og skanning af knoglesystemet med et radioaktivt stof indsprøjtet i en blodåre (knogleskintigrafi).

Behandling af sarkoidose

Når diagnosen er stillet, gør lægen status over i hvilket omfang kroppens organer er angrebet af sygdommen. Ved blodprøveanalyser, måling af lungefunktion og røntgenbillede af lungerne vurderes graden af organpåvirkning.

Kontrol af sarkoidose

Efter at diagnosen er stillet, kommer patienten til kontrol i ambulatoriet hver tredje måned. l tilslutning til kontrollerne bliver der taget blodprøveanalyser, målt lungefunktion og evt. taget røntgenbillede af lungerne. På røntgenbillederne ser man om lymfeknuderne ved lungeroden bliver mindre og om infiltraterne i lungerne forsvinder.

Fremtidsudsigter

Hvordan er udsigten til at blive rask?
Hos danskere er sygdomsforløbet ofte mildt og udsigten til helbredelse er god. Størstedelen af patienterne bliver raske indenfor to til fem år efter, at sygdommen er startet.

Spørgsmål til din sygdom

Som lungesyg kan man have mange forskellige spørgsmål, og en del vil være meget specifikke for den lungesygdom man har, og for hvor man er i behandlingsforløbet. Vi har samlet en række generelle spørgsmål, som du kan bruge til inspiration, når du vil have mere at vide om din sygdom.

Sygdommens historie

Sarkoidose har været kendt i mere end 100 år. Den blev i starten opfattet som en hudsygdom. På grund af hududslettets røde farve gav den norske hudlæge Cæsar Boeck i 1899 sygdommen navnet »sarkoidose«. der betyder »kødlignende«.

Links og artikler om sarkoidose

Bliv klogere på sarkoidose ved at læse flere artikler om sygdommen.

Spørgsmål og svar

Se hyppige spørgsmål og svar omkring sarkoidose. Ex. Spørgsmål: Må jeg blive gravid? Svar: Der er ingen øget risiko ved graviditet, hverken for mor eller barn. Under svangerskabet ses ofte en bedring i sarkoidosen, fordi kroppen danner mere binyrebarkhormon, der har en gunstig virkning på sygdommen. Spørg lægen til råds.