Astma
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste eller hvæsende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (slim). Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.
Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge. Når voksne får astma, sker det hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Hvorfor får man astma?
Astma kan udløses af udefra kommende stoffer, enten bestemte stoffer man er allergisk overfor, eller stoffer der generelt irriterer luftvejene.
- Bestemte allergiske faktorer er for eksempel pollen, støv, dyreskæl, mug og nogle fødevarer. De allergiske faktorer kaldes alle for ”allergener”.
-
Generelle allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og luftforurening. Disse generelle faktorer kaldes for irritanter.
Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre, ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag.
Hvad kan udløse akutte astma-anfald?
-
anstrengelse
-
kulde
-
tobaksrøg
-
luftforurening
Hvordan føles astma?
De mærkbare tegn på astma kan være:
-
åndenød
-
hvæsen under udånding
-
hoste med slim - især om natten.
Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?
-
blålig hudfarve og hvæsende vejrtrækning
-
udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at tale
-
forvirring og rastløshed
-
inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den plejer.
Hvad kan man selv gøre?
-
Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom for.
-
Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig rask.
-
Lære at kende og undgå ting, der udløser astma-anfald.
-
Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et alvorligt anfald.
-
Drikke rigeligt med væske for at stimulere slimløsningen.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgleser, der kaldes spirometri . For at undersøge om man er allergisk (overfølsom) overfor stoffer, kan man lave undersøgelser på huden (priktest) eller tage blodprøver (RAST-test). I enkelte tilfælde kan en kontrolleret provokationstest komme på tale.
Motion
Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage luftvejsudvidende medicin inden. Svømning er nok den bedste form for motion for astma-patienter, men det vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.
Udsigt for fremtiden
Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra det igen.
Er man ryger, er rygeophør særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling af KOL eller kronisk bronkitis, og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Svære anfald af astma kan uden behandling være dødelige.
Medicin
Medicin skal tages som ordineret af lægen. Nogle har behov for mange forskellige slags medicin andre færre. Man kan selv holde øje med sværhedsgraden (peekflowmålinger og symptomdagbog). Lægen kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder, afhængig af astmasværhedsgraden.
Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin virker direkte på lungerne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er forbundet med at få medicin ind gennem munden eller ved indsprøjtning, hvor medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk befinder sig.
