Debat: Vær en skat og tag stilling til organdonation nu

Debatindlæg af Johannes Flensted-Jensen, Henrik Steen Hansen og Stig Hedegaard Kristensen, formand for Danmarks Lungeforening, formand for Hjerteforeningen og formand for Nyreforeningen, bragt i Politiken 9. juli 2012, kultur, side 5.

'Venlig skubben' er taget i brug på organdonationsområdet i bl. a. Illinois i USA. Nu er over 60 procent af befolkningenregistreret idonorregistret.

DANSKERNE ER positive over for at være organdonorer, men det er kun hver femte, som har registreret sig i Donorregistret.
Et kærligt skub kan være en vej til at få danskerne til at sætte handling bag intentionerne.

I maj lancerede de radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, et forslag, som skal gøre det obligatorisk at tage stilling til organdonation. Forslaget er, at når man f. eks. skal have kørekort, skal man tage stilling til organdonation. Man vil kunne svare ' ved ikke', men så bliver man efterfølgende spurgt med års mellemrum, indtil man har taget stilling. Tager man stilling, bliver man ikke spurgt igen, men man kan naturligvis ændre sin stillingtagen senere.

Metoden kaldes nudging, hvilket kan oversættes til ' venlig skubben', og er taget i brug på organdonationsområdet i bl. a. Illinois i USA. Resultatet er, at over 60 procent af befolkningen nu er registreret i donorregistret, tidligere var det kun omkring 30 procent. I England og Tyskland arbejder man med lignende tiltag. I Danmark kender vi til nudging. Afstandspilene på motorvejene er en venlig opfordring til at holde afstand. Fodspor ved skraldespandene opfordrer til at smide sit ispapir i skraldespanden og ikke på gaden.

Organdonation er et langt mere alvorligt emne end ispapir. Derfor melder der sig flere spørgsmål i kølvandet på de radikales forslag. Er forslaget overhovedet nødvendigt set i lyset af, at et enigt Folketing i februar 2011 vedtog, at der skal udarbejdes en national handlingsplan med det formål at komme ventelisten til en organtransplantation til livs? Og kan man overhovedet tillade sig at bede borgerne om at tage stilling til donation?

FORSLAGET ER nødvendigt. Ventelisten til en organtransplantation er alt for lang, og hvert år dør patienter på ventelisten.
Der er brug for nye bud på, hvordan ventelisten kan kommes til livs. Desuden er der intet sket, siden Folketinget vedtog, at der skal udarbejdes en national handlingsplan.I slutningen af maj oplyste sundhedsministeren, at regeringen vil starte arbejdet med den nationale handlingsplan til efteråret. Det glæder vi os til.

Vi mener godt, man kan tillade sig at bede borgerne om deres stillingtagen til organdonation, så længe man ikke pådutter dem en bestemt holdning. I sundhedssystemet er der mange eksempler på, at vi bliver bedt om at tage stilling til svære spørgsmål. Det unge par, der har fået foretaget en fostervandsprøve, bliver bedt om at tage stilling til abort, hvis fostervandsprøven viser, at der er risiko for alvorlige problemer. De pårørende til en patient, som erklæres hjernedød, bliver bedt om at tage stilling til organdonation, hvis afdødes holdning er ukendt.
Men det er næppe mere belastende at tage stilling til organdonation på egne vegne, end det er for ens pårørende at tage stilling midt i sorgen. Derfor kan vi bede om, at man selv tager stilling, mens man er i live.

Hvis vi beder borgerne om deres stillingtagen til organdonation, er det vigtigt, at vi styrker informationsindsatsen, så man har en reel mulighed for at tage stilling på et oplyst grundlag. Det er også vigtigt, at vi forklarer borgerne, hvorfor vi beder dem om deres stillingtagen. Vi har et konkret forslag: Hvis borgerne bliver bedt om deres holdning til organdonation, skal der gennemføres landsdækkende donorkampagner årligt.

Ved at gennemføre en stærk informationsindsats giver man borgerne en reel mulighed for at tage stilling på et oplyst grundlag, og samtidig kan man løse nogle praktiske problemer ved at tage nudging i brug på organdonationsområdet.

ÉT PRAKTISK problem er, hvor man meningsfuldt skal henvende sig? Man kan argumentere for, at det er et irritationsmoment at blive spurgt til ens holdning til organdonation, når man er i gang med at skifte læge eller noget andet, som umiddelbart ikke har meget med organdonation at gøre. Et andet praktisk problem er spørgsmålet om, hvor ofte man bliver spurgt. Bliver man f. eks. spurgt, hver gang man bruger sin NemID? Det ville de fleste nok finde irriterende.
Ved at koble en stærk informationsindsats til nudging kan man skabe en meningsfuld sammenhæng, hvor der umiddelbart ingen er. Gennem en kampagne kan man forberede borgerne på, at når de udfører en bestemt handling, kan de forvente at blive bedt om deres holdning til donation. Man kan samtidig forklare, hvorfor de bliver bedt om at tage stilling.

Ved kommunikativt at skabe en meningsfuld sammenhæng vil man kunne gennemføre nudging på steder, hvor man når mange på én gang, men uden at borgerne skal besværes med et utal af opfordringer.

Fra midten af februar til midten af marts logger ca. 2 millioner myndige danskere ind på deres skattemappe. Hvis man i denne afgrænsede periode af året bad dem tage stilling til organdonation, ville man i løbet af få år kunne spørge så godt som alle danskere, og hver dansker ville kun blive spurgt én gang om året.
Forudsætningen er naturligvis, at der forinden er blevet gennemført en donorkampagne, der forklarer, hvorforman beder borgeren være en skat og tage stilling til organdonation. Der er således gode muligheder for at tage nudging i brug som en venlig og kærlig metode til at bede borgerne tage stilling til organdonation på et oplyst grundlag. Derfor hilser vi de radikales forslag om det lille venlige skub velkommen.