Fakta om lungetransplantation
Overlæge dr.med. Martin Iversen, Rigshospitalets Hjerte-Lunge afdeling svarer på spørgsmål om lungetransplantationer:
Hvad er en lungetransplantation?
En lungetransplantation betyder groft sagt, at man giver en patient med meget alvorlig lungesygdom en enkelt eller to nye lunger. De nye lunger kommer altid fra en person, der er erklæret død (hjernedød). Lungetransplantation har været foretaget i Danmark siden februar 1992. Der transplanteres i gennemsnit 35–40 patienter om året.
Hvornår foretager man lungetransplantation?
Når en patient er alvorligt lungesyg, og der er betydelig risiko for, at patienten ellers vil dø inden for to år.
Hvem bliver indstillet til lungetransplantation?
Det gør patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Men også unge mennesker med cystisk fibrose, lunge fibrose eller medfødt hjertesygdom og andre
sjældne sygdomme kan blive indstillet til en lungetransplantation.
Er der nogle patienter man ikke vil transplantere?
Desværre sker det ikke helt sjældent, at man må sige nej til patienter. Årsagen er, at mange patienter har været rygere i mange år, hvilket er meget hårdt ved kroppen. Kort sagt ældes kroppen hos rygere før tiden, og det kommer ofte som en total overraskelse for rygere på 55 år, at deres krop biologisk set er mere end 70 år gammel.
Hvor mange bliver lungetransplanteret om året?
Det danske lungetransplantationsprogram startede i 1992, og siden er cirka 400 patienter blevet lungetransplanteret. Cirka 35 om året.
Hvor kommer de raske lunger fra?
I modsætning til hvad de fleste tror, er trafikofre normalt ikke velegnede som donorer, fordi der næsten altid sker beskadigelse af lungerne og de indre organer ved trafikulykker. De fleste donorer er døde af en hjerneblødning.
Hvilke risici er der forbundet med en lungetransplantation?
Den største risiko er på langt sigt kronisk afstødning af lungerne, det vil sige at kroppens eget immunforsvar afstøder de nye lunger.
Hvor mange står på ventelisten til lungetransplantation i Danmark?
Det gennemsnitlige antal patienter på ventelisten er 35-40, og det er cirka det samme som det antal transplantationer, der foretages om året.
Hvad er resultaterne?
Statistikken fortæller, at et år efter en lungetransplantation er 85 procent i live. Efter fem år er det 65-70 procent. Jo ældre man er, før man transplanteres, jo flere komplikationer støder til efterfølgende.
Hvilke procedurer går forud for en lungetransplantation?
Når Rigshospitalet får meddelelse om en lungedonor, sendes kirurger fra Hjertecentret ud for at foretage operationen hvor lungerne udtages, mens en patient fra ventelisten indkaldes til Rigshospitalet. Selve operationen varer 4-8 timer afhængig af, om det er en enkeltlunge- eller dobbeltlungetransplantation.
Hvilken tilværelse kan en lungetransplanteret se frem til?
Efter fire ugers behandling og optræning er de fleste patienter parate til at blive udskrevet. I det første år skal patienten ofte til kontrol. Efter en lungetransplantation har de fleste patienter udsigt til at leve i mange år med deres transplanterede lunge. De kan klare sig selv og færdes frit uden iltbehandling, rejse på ferie og ofte genoptage deres arbejde.
Mere info om lungetransplantation
Livet som lungetransplanteret
Læs pressemeddelelse "Lungetransplantation er første skridt mod sidste udvej"
Læs debatindlæg om organdonation "Skal organdonation være en selvfølge?" bragt i nyhedsbrevet Altinget - Sundhed
Læs artiklen "For få kampagner om organdonation kan koste liv" på www.navisien.dk
Læs artiklen "Automatisk donerregistrering vil redde liv" på www.navisen.dk
