Grand Prix vinder synger for lungesyge børn

Melodi Grand Prix vinderen fra 2011 sang med hjertet på Rigshospitalets afdeling for børn og unge med Cystisk Fibrose.

Sangeren Tim Schou, fra det danske rock band ’A friend in London’, der i 2011 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen "New Tomorrow", sang på for Rigshospitalets ambulatorium for børn og unge med Cystisk Fibrose tirsdag den. 17. januar kl. 11.00. Tim Schou mødte op med sin guitar og spillede og sang en række sange fra hans repertoire som opmuntring for de alvorlig syge børn og unge samt deres forældre.

Om Cystisk Fibrose
Cystisk Fibrose (CF) er en livstruende, sjælden og arvelig sygdom.
Børn med CF lever med omfattende daglig behandling og begrænsninger i deres liv. Deres lunger er modtagelige for bakterier og infektioner, som ikke rammer raske. Bakterierne fører ofte til kroniske lungeinfektioner, som langsomt ødelægger lungerne. Der fødes hvert år ca. 12-15 børn med sygdommen, og der er i Danmark for tiden (2012) ca. 480 CF-patienter, heraf ca. 170 børn og unge med CF.

Den 3. januar 2012 sendte TV2 Dags Dato programmet: "Hvid brud i kapløb med døden". I programmet fulgte man den 21-årige Kirstie Mills fra England, der netop lider af cystisk fibrose. Kirstie har altid vidst, at hendes liv ville blive kort på grund af sygdommen. Det forhindrede hende dog ikke i at drømme om at blive gift med sin kæreste Stuart, selv om hun var skrevet på venteliste til et par nye lunger fordi hendes egne var ødelagt af bakterieinfektion og betændelse. Programmet viste med åbenhed og ærlighed de følelser man som CF-patient og pårørende gennemlever, når kampen for beholde livet bliver mere end hård og udfordrende fordi døden står for døren.

Om Cystisk Fibrose Centret på Rigshospitalet
Det danske center for børn og unge med Cystisk Fibrose, er en del af Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet, afd. 5003. Cystisk Fibrose Centret på Rigshospitalet har gennem de seneste 40 år været blandt de absolut førende i verden indenfor både forskning og behandling af cystisk fibrose. Prognosen for danske CF patienter er blandt verdens absolut bedste.

Mere information
Læs mere om Cystisk Fibrose her

Kontakt
Erik Wendel
Cystisk Fibrose Foreningen
Tele: 20 99 30 50
e-mail:ew@cff.dk

Tania Pressler, ovl.dr.med
Chef Cystisk Centret på Rigshospitalet
Tlf.: 35 45 12 98 eller 23 45 90 70 

Kim G Nielsen, ovl. dr.med,
Chef Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet
Tlf.: 21 26 15 95