Historier fra pårørende

Danmarks Lungeforening får jævnligt henvendelser fra pårørende til syge, som ønsker at fortælle deres historier om livet som pårørende med henblik på at inspirere og hjælpe andre, som lever med sygdom tæt inde på livet. Vi bringer med jævne mellemrum historier fra pårørende i vores medlemsblad Lungenyt, og nedenfor kan du læse et par eksempler på personlige historier fra  pårørende, som alle har det til fælles, at de er pårørende til én, der lever med en lungesygdom tæt inde på livet.

Du kan også besøge vores diaglogforum www.snakomkol.dk hvor patienter, pårørende, fagpersoner og andre med en interesse i lungesagen kan uddele erfaringer, tanker og gode råd.

Hvis du har spørgsmål til www.snakomkol.dk er du velkommen til at kontakte Marianne Madsen på mm@lunge.dk eller 38 76 00 33. 

Give noget igen ved at hjælpe andre

Bos kone, Edith, blev lungetransplanteret for 14 år siden. Bo har lige siden lagt mange timer i Nye Lunger - Vest (tidl. LTX Vest), en netværksgruppe under Danmarks Lungeforening, for at hjælpe andre med at klare situationen som pårørende før og efter en transplantation.

Pårørende skal opsøge hjælp

Birgit Petersen’s mand, Åge, døde af KOL den 26. december 2011. Under forløbet lærte hun, hvor vigtigt det var, som pårørende, at søge hjælp fra hjemmeplejen, hospitaler, kommunen og andre.

Livet som pårørende

Som pårørende kommer man nemt til at lægge et pres på den kronisk syge, fordi man hurtigere erkender sygdommens realiteter. Selvom det er svært, skal man ifølge psykolog Anette Skriver forsøge at lade være, og så skal man i øvrigt luge sit eget bed først.

Mor er stadig mor

Den største lettelse for 13-årige Frederikke var, da hun fik fortalt sin klasse, at hendes mor var alvorligt syg. Frederikke har mødt alvoren tidligt i sit liv, men hendes mor Tina Akselbo arbejder målrettet på, at Frederikke ikke tager ansvar for hendes sygdom. Hun skal have lov til at være en almindelig teenager – det meste af tiden.

Pårørende kan ikke stå alene

I 2004 vendte et telefonopkald op og ned på den dengang 16-årige Marias liv. Hendes mor var syg af den alvorlige kroniske lungesygdom KOL, og en hård periode på syv år skulle vise sig at vende op og ned på mor-datter forholdet.

Man dør da ikke af en lungebetændelse?

Lars mistede sin bror, Jørgen, i januar som følge af en alvorlig lungebetændelse. Jørgen var en almindelig familiefar med et almindeligt helbred og havde aldrig før været alvorligt syg, så hvordan kunne en lungebetændelse på bare tre uger udvikle sig til noget så fatalt?

Pludselig var jeg alene om ansvaret

Idas mand Carsten blev som 36-årig diagnostiseret med sarkoidose, og i de perioder, hvor Carsten har været meget syg, har Ida stået med ansvaret for hans behandling, økonomien og familien alene. Parret arbejder på en bedre rollefordeling, for de er enige om, de kan noget helt særligt sammen.

Ændringer i livet

Marie Lavesen er til daglig sygeplejerske med speciale i KOL. Derudover har hun i nogle år været rådgiver på Lungelinjen, og det har givet hende en særlig indsigt i lungesygdomme men også i livsbetingelserne for de pårørende.