Hjælp til forældre med meget syge børn
Forældre med alvorligt syge børn får fremover nemmere ved at tage orlov for at passe børnene. Regeringen vil forhøje loftet for tabt arbejdsfortjeneste.
Siden 1. januar i år har forældre, der går på plejeorlov, højest kunne få 19.613 kroner om måneden før skat. Ændringen var led i den tidligere regerings genopretningspakke. Men det vil den nye regering lave om på, og det ser Danmarks Lungeforening og andre patientforeninger frem til.
Ifølge finanslovudspillet sætter regeringen via satspuljen 429 millioner kroner af de kommende to år til blandt andet forhøjelse af ydelsesloftet i ordningen for tabt arbejdsfortjeneste, så flere får en rimelig kompensation ved pasning af alvorligt syge børn og handicappede.
Læs artikel i MetroXpress "Hjælp til forældre med meget syge børn"


