Hjælp til rygestop
Rygestop er det eneste, der kan bremse en yderligere forværring af sygdommen. Derfor er det også vigtigt, at man som pårørende støtter op om et sådant rygestop. Det kan bl.a. være at man selv stopper med at ryge eller i fællesskab ændre på nogle vaner og situationer, der tidligere har været forbundet med rygning.
Man skal som pårørende dog ikke påtage sig rollen som kontrollant. Selv om det kan være svært at se på og forstå, at en person med KOL fortsætter med at ryge, må det ikke være den pårørendes ønske om rygestop, der bliver styrende.
Det er personen med konstateret KOL, der selv må have et ønske om og være motiveret for at stoppe.


