Hvad er partikelforurening?

De største lokale udslip af partikelforurening kommer fra vejtrafikken, fra dieselvarebiler, fra lastvogne og fra brændeovne.Trafikken er en af de helt store syndere, når det kommer til partikelforurening. Partiklerne stammer fra bl.a. fra sod, svovl og kvælstofforbindelser, fra især dieselbilernes udstødningsgas. Men også partikler fra dæk og bremser på alle typer køretøjer spiller en rolle i luftforureningen.

Benzinbiler bidrager også til luftforureningen. De bidrager med partikelforurening fra bremseslid samt dæk- og vejslid. Disse partikler har et mere eller mindre højt indhold af giftige metaller. Mange af disse giftige metaller ender i vores krop og kan på længere sigt forvolde skade.

Derudover stammer forureningen fra afbrænding af fossile brændstoffer i forbindelse med el-, varme- og industriproduktion og fra brændeovne. En del af partiklerne dannes i luften ved kemiske reaktioner mellem forurenende gasser.

Luften i Danmark er desuden i stort omfang påvirket af luftforureningen fra det øvrige Europa. Herfra udledes op mod 100 gange mere end i Danmark, og det påvirker derfor i høj grad den danske luftkvalitet.

Partikelforurening kan give alvorlige skader på helbredet, og medføre dødsfald. Hvor skadelig partikelforureningen er, afhænger i høj grad af partiklerne størrelse.