KOL og arbejdsmiljø

Der skal være tale om en meget kraftig eksponering for støv og røg, for at det kan belaste lungerne lige så meget, som tobaksrygning gør. Faktisk er det kun bevist, at folk, der arbejder i kulminer eller andre miner med meget fint støv, har risiko for at få KOL alene på grund af dette, selv om de aldrig har røget.

Mennesker, der ryger og arbejder i et meget støvet miljø, har en højere risiko for at få KOL, men ikke-rygere vil normalt ikke udvikle KOL, selv om de bliver udsat for støv på arbejdspladsen.

Forklaringen er sandsynligvis, at hvis lungerne er raske, kan den naturlige rensningsmekanisme i lungerne fjerne det inhalerede støv, men hvis man er ryger - og måske har kronisk bronkitis, hvor rensningsmekanismen er defekt - kan lungerne ikke fjerne støvet, som derfor forbliver i lungerne og forårsager en irritationstilstand, som på lang sigt skader lungerne.

Støv versus rygning
Man kan på simpel vis vurdere risikoen for at få KOL ud fra følgende skema:

Når vi kigger på KOL, spiller det næppe nogen større rolle, hvordan den kemiske sammensætning af støvpartiklerne er. Det afgørende er støvpartiklernes størrelse, hvor mange der er i luften på arbejdspladsen, og hvor længe man har været udsat for dem. Desto mindre partikler, jo længere kommer de ud i luftvejene. Partikler skal generelt være under 5 tusindedele af en millimeter for at komme ud i de bittesmå luftveje og lungeblærer, mens større partikler fanges i næse, svælg og de store luftveje.

Man kan ikke sige generelt, hvor meget støv man skal have indåndet, for at det bidrager til risikoen for at få KOL, men typisk vil der være tale om mange års arbejde i et meget støvet miljø. Brugen af åndedrætsværn vil normalt helt eliminere risikoen for at få KOL som følge af støveksponering.

Støv kan give andre sygdomme
Massiv støvpåvirkning kan medføre andre lungesygdomme end KOL, og her er det ofte støvets sammensætning, der afgør, hvilken sygdom man risikerer at få. Asbest, som ikke bruges længere i Danmark, kan give lungehindekræft og asbestose.

Forskellige uorganiske støvpartikler, som f.eks. kiselsyre, kan give støvlunger, også kaldet pneumokoniose.
Organiske støvpartikler kan medføre allergisk alveolitis, som er en akut, allergisk betændelsestilstand i lungerne.

Lungesyge skal undgå støv
Hvis man er lungesyg, er det generelt en dårlig ide at arbejde i et meget støvet erhverv. Selv om støv og røg normalt ikke forårsager KOL, kan det hos lungesyge forværre symptomerne og forøge risikoen for forværringer og hospitalsindlæggelser.

Kort og godt:

• Rygning er meget farligere end støvet arbejdsmiljø med hensyn til risiko for at få KOL.
• Støvet arbejdsmiljø kan øge risikoen for KOL hos rygere.
• Personer med KOL eller anden svær lungesygdom bør ikke arbejde i et støvet arbejdsmiljø, da det forværrer symptomerne og øger risikoen for hospitalsindlæggelser.
• Specielle former for støv kan give støvlunger, asbestose og allergisk alveolitis
  Hvis man udvikler lungesygdom, og har arbejdet i lang tid i et miljø med støv eller røg, kan det være nærliggende at tro, at påvirkningen på arbejdspladsen er skyld i sygdommen.

Lægefaglig redaktør af denne side: Overlæge Ejvind Frausing, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.