Livet som transplanteret

- Det er en følelsesmæssig oprivende oplevelse at få en andens organ transplanteret ind i sig. Jeg har fået lov til at leve videre, fordi en afdød person har givet sit organ til mig. Men jeg havde, længe inden jeg fik tilbudt den nye lunge, sluttet fred med de etiske spørgsmål omkring det at overtage et organ fra et andet menneske, der er hjernedød. For mit vedkommende har jeg fået livet tilbage, og min krop har taget godt imod lungen, fortæller tidligere medlemsvalgt bestyrelsesmedlem i Danmarks Lungeforening, Ole Wayland Hansen, der blev lungetransplanteret i 2004.

- Som transplanteret er man i en livslang medicinsk behandling, der kan give større eller mindre bivirkninger, men som Ole Wayland Hansen fortsætter, ”jeg har det godt hver dag, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Tre mennesker kom på operationsbordet den dag, han fik sit liv tilbage. Ole fik donors ene lunge, en anden ventelistepatient fik den anden lunge og en tredje fik donors hjerte.

Tog intiativ til at starte lokalforening
Ole Wayland Hansen har taget initiativ til at starte en lokalforening under Danmarks Lungeforening for lungepatienter og pårørende i Roskilde Kommune. Læs mere om Lokalforening Roskilde.

Dine fingre er lyserøde, mor

I år (2012) er det tyve år siden, at den første danske lungetransplantation fandt sted. Den 34-årige mor til tre, Maj-Britt Larsen, er en af de danskere, som siden har gennemgået en vellykket operation. Her er hendes historie.

To nye lunger

55-årige Jesper Sejer Pandorff fik i 1994 konstateret livstruende svær sarkoidose og pulmonal hypertension (PPH) i begge lunger. I juli måned 2006 gennemgik han en vellykket dobbeltsidig lungetransplantation som sekventiel singlelunge på Rigshospitalet.

Mine to fødselsdage

Februar er en speciel måned for mig, for der fejrer jeg to fødselsdage. Den første, som egentlig er den sidste, er forudsætningen for, at jeg kan fejre min oprindelige fødselsdag. At de falder i den samme måned, er blot en tilfældighed.

Give noget igen ved at hjælpe andre

Bos kone, Edith, blev lungetransplanteret for 14 år siden. Bo har lige siden lagt mange timer i Nye Lunger - Vest (tidl. LTX Vest), en netværksgruppe under Danmarks Lungeforening, for at hjælpe andre med at klare situationen som pårørende før og efter en transplantation.