Løntilskud for førtidspensionister
Regler
Du kan få et job med løntilskud, hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, men ikke kan klare et almindeligt job.
Du kan få løntilskud både til at arbejde på fuld tid eller på deltid. Betingelsen er, at du skal være under 65 år og være på førtidspension.
Løntilskud
For at få løntilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af din hjemkommune dvs. den kom-mune, som du bor i. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem dig og din kommune samt den fagli-ge organisation.
Mentorordning
Hvis du har brug for hjælp eller vejledning pga. dit helbred for at kunne starte i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til en mentorordning.
Støtte til hjælpemidler
Hvis der skal ske nogle afgørende særlige ændringer af arbejdspladsen eller du har brug for nogle særlige arbejdsredskaber for at kunne klare jobbet kan virksomheden søge om at få tilskud til hjælpemidler for at du kan klare jobbet.



