Hvad er lungefunktion?

Fakta om lungefunktion
Svarer dit lungetal til den forventede normalværdi, betegnes det som 100 %. Men hvis din lungefunktion bliver målt til fx halvdelen af den forventede værdi, er din lungefunktion nedsat til 50 %. Lungefunktionen vurderes som normal, så længe de målte værdier ligger over 80 % af den forventede normalværdi.
Når man måler lungefunktion, måler man hvor gode lungerne er til at transportere luft ind og ud. Undersøgelsen af lungefunktionen (spirometri) foregår ved, at man puster i et apparat og måler den mængde luft (i liter), som man kan maximalt kan puste ud, efter man har trukket vejret maximalt ind.
FEV1 står for ’forceret eksspiratorisk volumen i et sekund’ og er et mål for lungefunktionen.
Læger bruger lungefunktionen til at vurdere, om patienter har lungesygdom. Lungefunktionsundersøgelsen kan også vise hvor syge lungerne er.
Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen, herefter falder lungefunktionen. Det kaldes det aldersbetingede fald i lungefunktion, og det fald sker hos alle mennesker – raske som syge.
Du kan få målt din lungefunktion hos enten din egen læge eller på en lungemedicinsk afdeling (du kan bede din læge om en henvisning).
Læs mere om lungefunktionstest (også kaldet spiromteri).



