Lungerne fra A-Z
Hvilken funktion har lungerne?
Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet og fjerne kultveilte (CO2), sådan at cellerne i hele kroppen kan få tilstrækkeligt med ilt til, at stofskiftet kan fungere.
Lungerne består af et forgrenet bronkiesystem, som transporterer luften frem og tilbage, og lungevæv bestående af lungeblærer, som udveksler ilt og kultveilte med blodet. Hver lunge indeholder ca. 300 til 450 millioner lungeblærer. Hvis de blev bredt fladt ud, ville de dække ca. 80-120 m2, hvilket svarer til ca. halvdelen af en tennisbane.
Vejrtrækningsmusklerne udvider lungerne og trækker dermed luft ned i dem. Udåndingen foregår ved at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og luften presses ud af lungerne.
Ved stofskiftet produceres kultveilte (CO2) (ikke at forveksle med kulilte, der ikke findes naturligt i vores krop), som transporteres tilbage til lungerne og kommer ud af kroppen med udåndingsluften.
For at løse den opgave skal lungerne kunne 2 ting:
1. Transportere luft fra mund og næse og ned i de bittesmå lungeblærer (alveolerne).
2. Udveksle ilt og CO2 mellem lungeblærerne og blodet, så ilten kommer over i blodet og kultveilten kommer den anden vej over i lungeblærerne.
Lufttransporten foregår via bronkiesystemet, der består af det store luftrør midt i brystkassen, der deler sig i ét luftrør til højre og ét til venstre lunge (hovedbronkier). Hovedbronkierne deler sig i mindre og mindre luftrør, så bronkiesystemet kommer til at ligne et stort forgrenet træ, der står på hovedet. De store bronkier indeholder brusk og er stive, mens de små bronkier er bløde og holdes udspilet af et fint netværk af elastiske fibre, der trækker i dem på ydersiden.
Lungeblærerne (alveolerne) er meget små og kan ikke skelnes med det blotte øje, men da der er så mange af dem (ca. 300 millioner i et normalt sæt lunger) har de alligevel en samlet overflade på ca. 75 m2.
Det er over denne overflade, at udvekslingen af ilt og CO2 mellem lungeblærer og blodet foregår, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær), som er en del af lungekredsløbet. Når lungerne fungerer som de skal, kan hjertet pumpe mørkt og dårligt iltet blod ud i lungekredsløbet fra højre hjertehalvdel og modtage rødt og iltet blod tilbage fra lungerne til venstre hjertehalvdel.
En vigtig del af vejrtrækningssystemet er musklerne i mellemgulvet og brystvæggen, der udspiler brystkassen og dermed får lungerne til at udvide sig. Derved skabes et undertryk i lungerne, og der suges luft ned i lungeblærerne. Når musklerne slapper af mindskes rumfanget af brystkasse og lunger, og der skabes et overtryk, der presser luften fra lungeblærerne op til næse og mund.
Lægefaglig redaktør af denne side: Overlæge Ejvind Frausing, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.
