Mild, moderat, svær KOL

Der findes forskellige grader af KOL. I begyndelsen mærker man kun sygdommen lidt, men hvis den ikke bliver opdaget og bremset i tide kan den udvikle sig langt mere alvorligt.

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo lavere lungefunktion, man har, jo værre KOL har man. KOL inddeles i mild, moderat, svær og meget svær KOL, alt efter hvor meget lungefunktion, de har tilbage (målt som FEV1, dvs. den mængde luft, du kan puste ud af al kraft på ét sekund).

Beskrivelse og symptomer for de forskellige stadier af KOL, baseret på de internationale retningslinier fra GOLDCOPD (Kilde: www.goldcopd.com):

Mild KOL

  • Du har over 80 % af den forventede lungefunktion tilbage, men FEV1/FVC er mindre end 70 % af det forventede.
  • Du hoster muligvis en del. Du kan være generet af hoste og slim.
  • Du kan føle dig lidt forpustet, hvis du anstrenger dig eller går i hurtigt tempo.

Moderat KOL

  • Du har mellem 50 % og 79 % af den forventede lungefunktion tilbage.•Du hoster muligvis en del. Du kan være generet af hoste og slim.
  • Du føler dig ofte forpustet, hvis du anstrenger dig eller går i hurtigt tempo.
  • Du kan have problemer med at udføre hårdere arbejde.•Du kan være mange uger om at komme dig efter en forkølelse eller lunge-infektion.
     

Svær KOL

  • Ved svær KOL har du mellem 30 % og 49 % af den forventede lungefunktion tilbage.
  • Ved meget svær KOL har du under 30 % af den forventede lungefunktion tilbage
  • Du hoster muligvis en del. Du kan være generet af hoste og slim.
  • Du kan have svært ved at få vejret, selv når du ikke anstrenger dig
  • Du kan være mange uger om at komme dig over en forkølelse eller lunge-infektion.
  • Du kan ikke længere arbejde eller ordne almindelige opgaver i dit hjem.
  • Du kan have meget svært ved at komme op af trapper eller bevæge dig rundt.
  • Du bliver let træt eller udmattet.
     

Lægefaglig redaktør af denne side: Overlæge Ejvind Frausing, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.