På vej mod kortere ventelister?
Hos overlæge og lungemedicinsk specialist, Martin Iversen, som har ansvaret for lungetransplantationer på Rigshospitalet, vækker det lovforslaget om en national målsætning for organdonation forsigtig optimisme.
– Vi forventer en langsom stigning i antallet af donorer over de næste 2-3 år som følge af lovforslaget. Det vil hjælpe os med at nedbringe antallet af personer på ventelisterne, men det vil ikke fjerne dem.
Danskerne er postive
Fra en række interviewundersøgelser fremgår det, at Danmarks befolkning generelt er meget positivt indstillet over for organdonation.
– Når omkring 90 % af befolkningen er positivt indstillet, burde man forvente, at nogenlunde det samme antal vil sige ja, hvis de eller deres pårørende kom i en situation, hvor donation var en mulighed. Men så enkelt er det ikke. Det handler nemlig ikke kun om, at folk siger ja, det handler i lige så høj grad om identifikation af potentielle donorer.
For 10 år siden lå Danmark i toppen i forhold til transplantation, men vi er siden blevet overhalet af en række lande blandt andet Norge, som i dag har 23 donorer pr. million indbyggere, hvor Danmark til sammenligning blot har 13.
– Vi er ikke blevet dårligere i Danmark. Det er de andre lande, som er blevet bedre. Vi har en stærk formodning om, at det lige netop er evnen til at identificere potentielle donorer, som gør, at de pågældende lande har øget antallet af donorer. Erfaringen fra Norge viser, at det kan lade sig gøre med relativt få midler.
Ikke transplantation for enhver pris
Martin Iversen mener, at et øget antal donorer vil betyde, at færre patienter dør, mens de er på ventelisten. I dag sker dette for omkring 20-25 %.
– Hurtighed er en vigtig faktor, fordi patienterne på ventelisten har nået et kritisk stadie. I øvrigt vil ventelisterne aldrig helt forsvinde, fordi der skal være et match mellem donor og patient.
Vil flere donorer betyde, at patienter, som i dag ikke tilbydes transplantation, fremover vil få mulighed for at blive transplanteret? Det mener Martin Iversen ikke. – Vi kan med den nuværende organisation foretage nogle flere transplantationer, men hvis antallet af donorer stiger voldsomt, er det ikke ensbetydende med, at vi pludselig begynder at tilbyde andre typer patienter transplantation. Risikoen for den enkelte patient er jo stadig den samme. Man får ikke tilbudt en transplantation for at få det bedre, man får tilbudt en transplantation, fordi man ellers ville dø. En transplantation er en stor og kompliceret operation, og man skal passe meget på med ikke at påføre mere risiko for patienten. Transplantation er ikke en fordel for alle og kan i værste fald forkorte livet.
Komplicerede lungetransplantationer
Lungetransplantationer er de mest komplicerede transplantationer af alle. Det betyder ikke, at der foretages færre lungetransplantationer end andre transplantationer. Martin Iversen uddyber: – Forløbet er sværere for lungepatienter, fordi der er mange forundersøgelser, operationen er stor, og fordi de nye lunger udsættes for omverden i højere grad end andre organer. Vi trækker vejret, og derfor kommer der en ydre påvirkning ind, man ikke helt kan eliminere.
En transplantation af lungerne er en stor og belastende operation, og derfor må forundersøgelserne sikre, at resten af patienten er ved godt helbred. Udvælgelseskriterierne kan forekomme hårde. – Hvis man eksempelvis har KOL forårsaget af rygning, kan det komme meget bag på patienten, at også resten af kroppen er slidt som følge af rygning. Måske er man kun 55 år på papiret men har en reel kropsalder på 70 år med udbredt åreforkalkning, og så bliver man ikke indstillet til transplantation, fordi man ikke er rask nok. Det er virkelig et chok for nogen.
Transplantation ER behandling
Kriterierne for at blive indstillet til en lungetransplantation er grundlæggende de samme i dag, som de var, da de første lungetransplantationer blev foretaget i 1992, men der er alligevel noget, som er ændret. Martin Iversen forklarer:
– Mønstret af patienter har skubbet sig. I starten var det overvejende KOL-patienter, som blev opereret, men vi har de sidste 10 år opereret et bredere spektrum af patienter eksempelvis patienter med bindevævssygdomme. Det gør vi i kraft af vores øgede erfaring.
Det er for at overleve, at man bliver lungetransplanteret, men den positive følge er, at livskvaliteten bliver stærkt forbedret: – Vi taler om meget syge menneske, som efter en operation bliver i stand til at leve et normalt liv. At komme på venteliste til en transplantation er ikke gratis. Man betaler ifølge Martin Iversen med usikkerhed.
– Patienten får håb men ved til gengæld ikke om, der findes en donor i tide. Det slider at være på venteliste, og derfor er det stadig helt afgørende, at vi får udført flere transplantationer.
Martin Iversen føler, at der er en vigtig vinkel, som mangler i debatten om donation og transplantation: Nemlig at organdonation i dag ikke betragtes som en behandling, men som noget, der ligger uden for egentlig behandling af syge mennesker. – Det kan undre, når det nu er den eneste behandling, som kan redde menneskerne på ventelisten. Der skal efter min mening en holdningsændring til både inden for og uden for sygehusvæsenet, så man betragter en hjernedød donor, som en afdød OG som behandlingen af fem andre patienter. Jeg håber, at de nye målsætninger kan sætte skub i den diskussion og øge motivation for at lokalisere flere donorer.
