Psykologisk indsigt kan hjælpe patienter

Dagens Medicin skriver i dag nyt studie, der undersøger kol-patienters personlighed og overbevisning. 

- Vi ønsker at finde ud af, hvad der kendetegner patienter, der tager deres medicin, og patienter, der ikke gør, forklarer Professor Jørgen Vestbo.

KOL-patienter, der tager en kalkpille regelmæssigt, klarer sig markant bedre end patienter, der kun tager deres rigtige medicin en gang imellem. Fænomenet med placeboeffekt er velkendt, og det er lige så velkendt, at kun omkring 40 pct. af alle patienter tager deres medicin regelmæssigt.

Det har fået et forskerhold på Hvidovre Hospital til at gå i gang med at afdække, hvilken indflydelse patienternes personlighed og forestilling om sygdom, sundhed og medicin har på effekten af behandlingen. Lungeforsker og professor Jørgen Vestbo står i spidsen for undersøgelsen, der som noget nyt inddrager psykologi og viden om personlighedstyper i kortlægningen af kol.

- Vi ønsker at finde ud af, hvad der kendetegner patienter, der tager deres medicin, og patienter, der ikke gør. Vi har en fornemmelse af, at der kan ligge nogle fejlagtige overbevisninger til grund for, at mange patienter ikke tager medicinen. Det skyldes næppe bare det, at nogle er bogholdertyper, der gør alt rigtigt, mens andre er bohemer, der gør alt forkert. Motivationen er selvfølgelig, at hvis der ligger nogle fejlagtige overbevisninger bag, kan vi også ændre på dem, siger professor Jørgen Vestbo.

Health beliefs
Inspirationen til projektet er bl.a. kommet fra England, hvor forskere har udviklet effektive spørgeskemaer til at afdække såkaldte ’health beliefs’ hos patienter. Health beliefs er indre fortællinger, som ligger til grund for patienters holdning til medicin, behandling og sundhed. For-tællinger, som Jørgen Vestbo og hans kolleger ofte støder på, når patienter forklarer, hvorfor de ikke gør, som lægen siger.
 
- Mange patienter giver os ret i, at motion er sundt, ’det har bare aldrig hjulpet i vores familie’, siger de. Og hvis man har den holdning, er det forståeligt, at man ikke dyrker motion, siger Jørgen Vestbo.
 
Ofte fortæller patienter også, når de bliver indlagt, at de er holdt op med at tage deres medicin, fordi de ikke følte, at den virkede. Resultatet er en indlæggelse.
 
Den indre overbevisning kan vise sig at være særligt vigtig for kol-patienter. KOL-symptomerne forsvinder nemlig ikke, selv om patienten tager sin medicin. Både behandling og rehabilitering kan derfor være helt afhængig af, at patienten tror på, at han vil få det værre, hvis han ikke tager den.
 
Foreløbig deltager 100 kol-patienter i forskningsprojektet ’Personlighed inden for kol-behandling’, også kaldet PINK.
 
Deltagerne undersøges af Jørgen Vestbo, psykolog Erik Mortensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, og cand.scient.san. Marie Topp Baadsgaard. Alle patienter får målt deres medicinske tilstand, og så gennemgår de omfattende personligheds- og intelligenstest og svarer på spørgeskemaer om health beliefs.
 
Efter et halvt år kontrollerer forskerne, om der er sket ændringer i patienternes medicin, og efter et år gentages dele af de psykologiske test, og undersøgelsen afrundes med en kontrol af, om patienterne har hentet den medicin, der var ordineret.
 
Samtalen mellem læge og patient skal blive bedre
Perspektiverne i projektet er ifølge Jørgen Vestbo interessante. Hvis omkring 60 pct. af kol-patienterne ikke tager deres medicin rigtigt, vil mange indlæggelser og lægebesøg kunne spares alene ved at få patienten til at tage medicinen. En besparelse, der bør opveje de øgede udgifter til medicin.
 
Hvis årsagen til, at patienterne ikke tager medicinen, er en forkert tro, så er der mulighed for at bearbejde den forkerte tro og rette op på problemet med de mange undermedicinerede kol-patienter.
 
Bedre viden om patienternes psykologi vil kunne forbedre patientsamtalerne, mener Jørgen Vestbo. Hvis forskningsprojektet munder ud i et spørgeskema, der på fem minutter kan afdække forhindringer i patientens grundholdning, vil lægerne kunne få en mere ægte dialog med patienten, siger han.
 
- Ofte sker der det, når patienten kommer til lægen og fortæller, at medicinen ikke rigtig virker, at lægen ordinerer mere medicin oven i det, patienten allerede får. Og ingen nævner noget om, at problemet er, at patienten ikke tager medicinen,«siger Jørgen Vestbo.
 
- I bund og grund er en konsultation jo en udveksling af viden og data. Og hvis den udveksling ikke opfylder målet hos nogle af vores patienter, så må vi gøre den funktion bedre, på samme måde som man gør et inhalationsværktøj bedre, hvis ikke det får pulveret ned i lungerne.

Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening og TrygFonden har tilsammen støttet projektet med 3,5 mio. kr.

Læs artiklen "Psykologisk indsigt skal forbedre medicinering af KOL-patienter" på dagensmedicin.dk