Rygestop til brændeovne

I uge 43, 2011 kørte Miljøministeriet og Miljøstyrelsen en kampagne med fokus på, hvordan man kan tage bedre hensyn til sundheden og miljøet ved at blive mere bevidst om gode måder at anvende sin brændeovn på.

  • Se videoen "Rygestop for brændeovne" (til højre).
  • Download flyeren "Rygestop guide for brændeovne", som er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlauget. Flyeren sætter fokus på, at man kan fjerne en stor del af luftforureningen fra brændeovnen, hvis man tænder op på en ny måde.

4 gode råd til at tænde op i din brændeovn

  1. Tænd op på en helt ny måde
    Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.
     
  2. Brug kun tørt træ
    Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.
     
  3. Sørg for rigeligt luft
    Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
     
  4. Røgen skal være næsten usynlig
    Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.
    Måske synes du ikke, at det er nemt i starten, men jo flere gange du prøver, jo lettere bliver det. Du kan også spørge din skorstensfejer til råds.

Læs også pressemeddelsen "Nyt miljøråd skærer op til 80 procent af partikeludslippet fra brændeovne", hvor direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, udtaler sig.

Læs mere om rygestop for brændeovne på Miljøstyrelsens hjemmeside.