Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om sarkoidose
Hvordan vil sygdommen udvikle sig - bliver jeg rask?
Blandt danskere er sarkoidose for det meste en sygdom med et godartet forløb. Inden for de første 5 år efter sygdommens start bliver 90 % af patienterne raske; 10 % kræver langvarig behandling og kontrol.
Er sarkoidose arvelig?
Nej. Der er beskrevet familier med flere tilfælde af sarkoidose, men det forekommer sjældent, og der er intet fast arvemønster. Familiær optræden skyldes en fælles arvelig tilbøjelighed til at immunsystemet reagerer på en speciel måde, når det møder bestemte bakterier eller virus.
Smitter sarkoidose?
Nej. Hverken lungesarkoidose eller hudsarkoidose smitter. Sygdommen kan ikke overføres hverken ved tæt fysisk eller seksuel kontakt.
Er sarkoidose en form for kræft?
Nej. Sarkoidose er en inflammatorisk sygdom (betændelsesagtig) og en bindevævssygdom, der skyldes en speciel immunreaktion. Sygdommen har intet at gøre med kræft, heller ikke med lymfekræft.
Er sarkoidose en form for allergi?
Nej. Sarkoidose har intet at gøre med allergi. Man kan dog ved et tilfældigt sammenfald have både sarkoidose og allergi. Har man mistanke om allergi, kan lægen udføre en allergitest.
Må jeg blive gravid?
Der er ingen øget risiko ved graviditet, hverken for mor eller barn. Under svangerskabet ses ofte en bedring i sarkoidosen, fordi kroppen danner mere binyrebarkhormon, der har en gunstig virkning på sygdommen. Spørg lægen til råds.
Skal jeg spise en særlig kost?
De fleste patienter må spise normal kost. Patienter med forhøjet blodkalk bør begrænse indtaget af fødemidler, der indeholder meget kalk (calcium), dvs. mælk, ost og andre mælkeprodukter. Spørg lægen til råds.
Må jeg tage vitaminpiller og andre kosttilskud?
De fleste patienter må tage almindelige multivitamintabletter, der indeholder 5 mikrogram D-vitamin. Kalktabletter og ekstra D-vitamintilskud må kun tages efter aftale med lægen. Patienter med forhøjet blodkalk må ikke tage vitamintabletter med D-vitamin eller kalktabletter, da begge former for kosttilskud kan få blodkalk til at stige endnu mere. Spørg lægen til råds, hvis du vil tage andre former for kosttilskud.
Må jeg solbade og gå i solarium?
Solens ultraviolette stråler danner D-vitamin i huden. Det svarer til at tage ekstra D-vitamintilskud og kan hos patienter med forhøjet blodkalk få dette til at stige yderligere. Langvarig solbadning og solariebadning bør derfor undgås. Spørg lægen til råds.
Hvad med tobaksrygning?
De fleste patienter med sarkoidose er ikke rygere. Hvis du ryger, er det vigtig at kvitte tobakken fuldstændigt. Du bør også undgå passiv rygning. Det viser sig, at tobaksrygning forværrer lungesarkoidose. Tobaksrøg er skadelig for lungerne og giver også en øget risiko for at få kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft.
Må jeg dyrke motion?
Ja, endelig! Det er vigtigt at holde sig i god fysisk form og få mindst en halv times motion daglig. Motion og sport skal dyrkes i det tempo man kan klare uden at overanstrenge sig. De fleste patienter har et normalt fysisk aktivitetsniveau. Hvis man har nedsat lungefunktionen, bør man dyrke motion i den udstrækning, man kan klare uden blive alt for forpustet. Spørg lægen til råds.
Påvirkes min daglige livsførelse?
Som regel ikke. De fleste patienter med sarkoidose lever et normalt liv, både arbejdsmæssigt, i fritiden og socialt. Nogle patienter med nedsat lungefunktion må afpasse deres dagligdag efter den nedsatte fysiske formåen.
Må jeg tage på udlandsrejse - kan jeg klare en flyrejse?
De fleste patienter kan rejse som de plejer. Hvis man har svært nedsat lungefunktion eller er i iltbehandling bør man rådføre sig med lægen inden flyrejsen. Man skal også undersøge om rejsesygeforsikringen dækker i udlandet, hvad enten man rejser med fly, bil eller båd. Kontakt lægen og forsikringsselskabet inden rejsen købes.
Er der ændrede vilkår for livsforsikring?
Patienter med sarkoidose vurderes på basis af oplysninger i en lægelig helbredsattest. De fleste patienter forsikres til normal præmie, forudsat at der gennem en periode på mindst to år er normal lungefunktion og røntgenbillede af lungerne viser små, stabile eller aftagende infiltrater. Hos de øvrige patienter er vurderingen individuel, afhængig af sygdommens sværhedsgrad og forløb.



