×
×

30% løsningen. Mere til både familien og Lungeforeningen

 

Det lyder paradoksalt, men i visse tilfælde kan dine arvinger faktisk få en fordel af, at du giver en del af din arv til Lungeforeningen. Det kaldes 30% løsningen.

I Danmark betaler børn og børnebørn og andre, der betegnes som den nærmeste familie, 15% i boafgift, mens alle andre betaler 36,6%

Hvis dine arvinger skal betale den høje sats, kan det betale sig at donere 30% til Lungeforeningen. Til gengæld forpligter Lungeforeningen sig til at betale bo – og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger – og det gør, at dine arvinger modtager flere penge end de ellers ville have gjort.

Men hvordan kan det lade sig gøre?

 

Eksempel nr. 1 (2021 tal)

Eksempel på normal udregning af bo- og tillægsboafgift (dvs. dine arvinger betaler selv afgiften). Formue på 1 mio. kr

Arv i alt 1.000.000 kr.
Velgørende organisation 0 kr.
Staten 327.760 kr.
Nevø/niece 672.240 kr.

 

Eksempel nr. 2 (2021 tal)

Eksempel på 30 %-løsningen (dvs. en velgørende organisation betaler afgiften). Formue på 1 mio. kr.

Arv i alt      1.000.000 kr.
Velgørende organisation 80.990 kr.
Staten 219.010 kr.
Nevø/niece 700.000 kr.

 

Eksemplerne ovenfor illustrerer, hvordan arvingerne arver ca. 30.000 kr. mere ved at lade en velgørende organisation arve 30% og betale bo- og tillægsboafgiften. Den velgørende organisation arver omkring 80.000 kr.

(Eksemplet er taget fra ”Det Gode Testamente”)

Tilbage til vores arveside.