×
×

Intro til opmærksomhedstræning



Psykolog og rådgiver i Lungeforeningen, Ingeborg Farver-Vestergaard, har sammen med Lungeforeningen udviklet en række øvelser, som alle ligger unde Find ro i dig selv og din vejrtrækning.

Øvelserne kan hjælpe dig med at træne din opmærksomhed og finde ro i dig selv og din vejrtrækning.

 

Kom godt i gang

Se introduktionsvideoen hvor Ingeborg hjælper dig til, hvordan du bedst kommer i gang med opmærksomhedstræning.

Ingeborg fortæller dig om alle de øvelser, hvordan du laver din personlige træningsplan, og så lærer du at lave din personlige omsorgssætning, som du kan bruge i situationer, hvor du får det skidt.

Download din personlige træningsplan her (word)

Husk at ligesom med fysisk træning, er det vigtigt at du træner regelmæssigt for at opleve, at det gør en forskel.

 

Om psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard

Ingeborg Farver-Vestergaard er psykolog og ph.d.-studerende. Hun arbejder med forskning i psykologisk behandling af KOL-patienter ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet.

Som en del af dette arbejde laver hun opmærksomhedstræning (som også kaldes mindfulness-baseret kognitiv terapi) for KOL-patienter i forbindelse med deres rehabilitering ved Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Kategori: