
Denne øvelse handler om at holde opmærksomheden på, hvad der sker lige i øjeblikket.
Psykolog og rådgiver i Lungeforeningen, Ingeborg Farver-Vestergaard, hjælper dig igennem øvelsen.
Det kan du bruge øvelsen til
Formålet med øvelsen er at hjælpe dig til at holde opmærksomheden på, hvad der sker lige i øjeblikket. Du mærker efter og finder ud af, hvordan du har det, uden at dømme dig selv.
Øvelsen kan du lære udenad, så du kan bruge den til at holde en pause i løbet af din dag.
Jo bedre du er til at øve dig hver dag, jo bedre virker det.
Vær opmærksom på
Træningen her på hjemmesiden er en hjælpende håndsrækning i hverdagen. Det er ikke et behandlingsprogram.
Oplever du, at du bliver ved med at have symptomer på angst og depression?
- længere perioder med dårligt humør?
- manglende lyst til at se folk?
- hyppige panikanfald?
- dårlig søvn?
- manglende appetit?
Det er vigtigt, at du går til lægen og fortæller om det.
Kun på den måde kan du sikre dig, at du får den rette behandling.