×
×

Masken, der letter vejrtrækningen

Printer-friendly version

Metoden CPAP har holdt mange patienter med COVID-19 ude af intensiv behandling. Fysioterapeut Lue Philipsen har brugt metoden til coronavirus og bruger den også som en del af værktøjskassen, når hun skal hjælpe til en dybere og roligere vejrtrækning og åbne aflukkede luftveje hos mennesker med forskellige former for lungesygdom.


Hvis du lider af søvnapnø, kender du nok behandlingsmetoden CPAP. En maske, der er tilkoblet en slange og en pumpe, som med et let tryk blæser luft ned i lungerne og på den måde åbner luftvejene og givere en lettere vejrtrækning, når du sover. I Danmark bruger man ofte CPAP i behandlingen af forskellige former for lungesygdomme, og så har masken også vist sig at være effektiv til at mindske symptomerne ved sygdommen COVID-19.

Her har den såkaldte kontinuerlige CPAP, som man bruger over længere perioder, nemlig været en fast del af behandlingen på mange af landets sygehuse, hvor det ofte er fysioterapeuter, der står for behandlingen. En af dem er Lue Philipsen, der er klinisk specialist i hjerte-lunge-fysioterapi ved Rigshospitalet.

– CPAP har betydet, at vi har holdt mange COVID-19-patienter ude af intensiv. Masken holder luftvejene åbne og skaber dyb ventilation, så man undgår, at lungerne klapper sammen. På den måde kan vi i mange tilfælde undgå respirator, som jo sætter systemet i stå og giver større risiko for at skade lungerne og de øvrige organer. Med CPAP kan vi behandle patienter i vågen tilstand og tilføre meget ilt i længere tid ad gangen, inden det går galt. Dermed udsætter vi patienterne for mindre belastning, forklarer hun.

Jeg har aldrig oplevet udfordringer ved at bruge metoden.


CPAP-hjelme fra Italien
Det var italienerne, der viste de første succeshistorier med CPAP i COVID-19- behandlingen. Her bruger man heldækkende hjelme med filter i for at mindske mængden af viruspartikler i luften. Men hjelmene er en sparsom ressource, så i Danmark bruger man i stedet ekstra filtre i maskerne, mens personalet selvfølgelig også har værnemidler på.

Ligesom behandling med respirator, kræver CPAP også døgnovervågning for at holde øje med, om det høje lufttryk udtrætter patienten. Det er en vurderingssag minut for minut. Behandlingen kræver veluddannet personale, og Lue Philipsen har selv set med sine egne øjne, at det virker.

– Det er en succes for hver gang, vi kan holde en patient ude af intensiv behandling og give vedkommende et godt forløb, hvor han eller hun bliver hjulpet videre til at få det bedre. 


Giver lungepatienter roligere vejrtrækning
Det er ikke kun til behandlingen af COVID-19, at CPAP er effektivt. I Danmark er der tradition for at bruge CPAP i behandlingen af forskellige former for lungesygdomme, hvor man ligesom ved COVID-19 arbejder med et højere tryk, end vi kender det fra behandlingen af søvnapnø.

Ved søvnapnø er der behov for et lavere tryk for at kroppen kan slappe nok af til at sove, men ved lungesygdomme skal der et højere tryk til for at den sammenklappede lunge kan åbne sig. Lue Philipsen bruger selv metoden, når hun behandler voksne med lungesygdomme på Rigshospitalet.

– Jeg bruger det primært intermitterende – eksempelvis ved anfald hvor patienten har brug for at lette vejrtrækningen og få en roligere respiration nu og her og derfor kun har masken på i op til 30 minutter ad gangen. Når vejrtrækningen bliver roligere, hæver det også iltniveauet i blodet. Det kan for eksempel være, hvis der er sammenfald af de små luftveje. Jeg bruger det også ved sekretgener hos patienter med meget sejt slim. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at CPAP kan mindske sekretgener, men vi har gode erfaringer med det, forklarer Lue Philipsen.


En del af værktøjskassen
Det er ikke alle lungepatienter, CPAP er en god løsning for. For eksempel bør masken ikke bruges på patienter, der kaster op, har hovedpine eller har et øget tryk i kraniet, fordi maskens høje tryk i de tilfælde ville gøre mere skade end gavn.

– Jeg har aldrig oplevet udfordringer ved at bruge metoden. Men jeg vil også kun bruge den ved svært dårlige patienter. For eksempel bruger jeg det sjældent ved børn, fordi de ofte udvikler sig og bliver bedre til at trække vejret med alderen. Så der bruger jeg for det meste andre metoder, siger Lue Philipsen.

Hun forklarer, at CPAP er et større apparat at arbejde med, så det er ikke den metode, hun først tager i brug. – Jeg bruger det som en del af min værktøjskasse. Når andre metoder ikke virker, så kan jeg prøve med CPAP. 

 


Har du brug for rådgivning?
Lue Philipsen er fysioterapeut og frivillig rådgiver i Lungeforeningen.
Tlf. 30 13 62 07 (læg dit navn og telefonnummer og bliv ringet op)


 

Ønsker du mere hjælp til en bedre vejrtrækning? Se: lunge.dk/vejrtrækning

Sidst opdateret: 
Torsdag, marts 3, 2022