×
×

Den Nationale Lungekonference 2017

Advarselsmeddelelse

Tilmeldingen er lukket.
Adresse: 
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, indgang 44, auditorier 1 & 2, København
Aktivitetstype: 
Arrangement
Navn: 
Mathias Vestergaard Nielsen
Telefon: 
35 25 71 19

 

Invitation til fagprofessionelle

Den Nationale Lungekonference 2017

 i anledning af 25-året for lungetransplantation 
og Organdonationsdag 2017

Rigshospitalet og Lungeforeningen inviterer fagprofessionelle til årets Nationale Lungekonference med temaet ”De fantastiske lunger”
 
-------
Søger du information om markering af 25-året for den første lungetransplantation i Danmark onsdag 11. oktober fra kl. 17.00-20.00? Download program for 25-års markeringen her og læs mere om tilmelding.
-------
 
På Lungekonferencen møder du landets dygtigste specialister 
På konferencen deler dygtige specialister fra hele landet ud af deres viden og sætter fokus på lungernes udvikling fra barn til voksen. 
 
Kom og hør om nyt inden for kvalitet i diagnostik og tidlig opsporing af borgere med lungesygdomme. Få indsigt i differentiale diagnoser og en status på de højtspecialiserede behandlingstilbud på bl.a. Rigshospitalet. 
 
I anledning af 25-året for den første lungetransplantation i Danmark ser vi på, hvordan livet ser ud, når behandlingen ender med en indstilling til lungetransplantation. Vi har også organdonation på programmet, fordi konferencen afholdes i ugen op til den årlige Organdonationsdag.
 
NB! Bemærk opdateret program pr. 27. september 2017.
 
 
Tilmelding
Konferencen er for fagprofessionelle og deltagelse er gratis efter først-til-mølle-princippet.
TILMELDINGEN ER LUKKET PR. 1. OKTOBER 2017.
 
PROGRAM
 
09.00-10.00
Morgenkaffe og networking
 
10.00-10.05
Velkomst

Overlæge Michael Perch, afsnit for lungetransplantation, Rigshospitalet og direktør Anne Brandt, Lungeforeningen

 

10.05-10.20
Sundhedsstyrelsens perspektiver for lungeområdet og organdonation i Danmark

Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen

 

10.20-10.30

Fra dødsygt barn til velfungerende ung pige

En personlig historie om være ung og lungetransplanteret

 

10.30-11.10

De fantastiske lunger, hvilke målinger laver vi?

En gennemgang af de forskellige typer af lungefunktionsmålinger. Hvordan er kvaliteten? Findes der et kørekort til spirometri?

Hvor er vi med den tidlige opsporing af lungesygdom i Danmark?

Professor, overlæge, dr.med. Jann Mortensen, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet

 

11.10-11.20

Pause

 

11.20-12.05

Børnelungesygdomme – fra foster til voksen – når det går alvorligt galt med lungerne

Sunde lunger i vuggegave er ikke alle forundt og andre rammes af svær alvorlig lungesygdom i løbet af barnealderen. Hvordan kan vi med tidlig diagnose og behandling undgå behov for lungetransplantation? Hvilke sygdomme kan være forbundet med behov for lungetransplantation? Lungetransplantation er en byttehandel - ikke en kur!

Overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med. Kim G. Nielsen, Dansk BørneLungeCenter, Rigshospitalet

 

12.05-12.50

Frokost

Frokostpausen foregår i et stand område blandt udstillere, hvor der uddeles walk n’ talk lunch.

 

12.50-14.00

Lungetransplantation i Danmark

Introduktion til 25 års lungetransplantation i Danmark

Overlæge Michael Perch, Hjertecenteret. Afsnit for lungetransplantation, Rigshospitalet

 

Udredning til lungetransplantation: Hvilke patienter og hvornår?

Overlæge Elisabeth Bendstrup, Aarhus Universitetshospital

 

Fit for Fight: Fysisk træning i ventetiden og efter operationen

Fysioterapeut Barbara Bordingnon, Rigshospitalet

 

Fra respiratorisk svigt til lungetransplantation ved hjælp af mekanik

Overlæge Finn Møller Pedersen, Thorax intensiv, Rigshospitalet

 

Tør eller fugtet luft til iltterapi

Klinisk sygeplejerspecialist, Jytte Graarup, Hjertecenteret, Afsnit for Lungetransplantation, rigshospitalet

 

Lungetransplantation: Efterforløbet og fremtiden

Overlæge Michael Perch, Hjertecenteret. Afsnit for lungetransplantation, Rigshospitalet

 

14.00-14.35

Organdonation i DK – det skal være let at gøre det rigtige

Hvordan arbejder hospitaler med organdonation - nøgletal, best practice og Nationale Guidelines for Organdonation. Er der stadig et donopotentiale, vi ikke anvender? Strategien frem mod 2020.

Oplysning om organdonation i samfundet: Fra holdning til handling - det danske paradoks!

Centerleder Helle Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation

 

14.35-14.55

Er musik behandling?

Et samarbejde mellem filmkomponist Frans Bak og Lungeforeningen er kommet i stand via Tænketanken Musik & Sundhed, som komponistforeningen DJBFA søsatte i starten af 2017.

Filmkomponist Frans Bak
(Introduktion ved MSc i informationsteknologi, klassisk sanger og sangpædagog Mette Kaasgaard, IT Universitetet)

 

14.55-15.00

Afrunding og afslutning

Overlæge Michael Perch, afsnit for lungetransplantation, Rigshospitalet og projektleder Mathias Vestergaard Nielsen, Lungeforeningen

 

Lungeforeningens vision er sundere lunger livet igennem. Derfor har vi igen tilrettelagt et fagligt program, der tager udgangspunkt i lungesyge menneskers rejse gennem sundhedsvæsenet fra barn til voksen.

Download konferenceprogram som pdf her

Vi glæder os til at se dig!

Mange hilsner
 
Michael Perch, overlæge, Rigshospitalet                                    
Anne Brandt, adm. direktør, Lungeforeningen       
Mathias Vestergaard Nielsen, projektleder, Lungeforeningen   
 
    
 
 
                           
Viden:
 
Personlige historier:
 
Videoer:
 
Følgende virksomheder støtter Den Nationale Lungekonference:
Boehringer Ingelheim
GSK
Novartis 
Pfizer
Mundipharma
Roche
Maribo Medico
Fresenius Kabi
Kategori: 
Region: 
Landsdækkende