Lungecamp på Saxild Strand | Lungeforeningen
×
×

Lungecamp på Saxild Strand

Adresse: 
Saxild Strand, Chr. Petersens Vej 1, DK-8300 Odder
Navn: 
Saxild Strand
Telefon: 
8746 4500 eller 8655 4055

Lungecamp

I et samarbejde mellem Lungeforeningen, Aarhus Lokalforening og Saxild Strand, udbydes dette ophold, hvor du får mulighed for at blive klogere på dine lunger og deres funktion. I løbet af de fem dage vil du få lejlighed til at møde en række fagfolk der ved noget om lungerne, f.eks. en lungemediciner, en fysioterapeut og en diætist. Udover kloge ord til hjernen, vil der være gode øvelser for lungerne og daglig motion. Alt sammen "garneret" med hyggeligt samvær, lækker mad og forskellige kulturelle indslag. Endvidere er det naturligvis muligt at nyde den smukke natur omkring ejendommen. Er vejret til det, serveres kaffen på den skønne terrasse med udsigt over Saxild Bugt. Du behøver ikke at være medlem af Lunge- foreningen for at deltage.

Indskrivning sker den første dag mellem 9.30 og 10.30. Afrejse sker den sidste dag efter frokost. I prisen er inkluderet ophold og fortæring, linned og håndklæder. Som udgangspunkt skal du være selvhjulpen for at deltage i opholdet.

Hold 17-34 Dato: 20/8-24/8 Pris: 1.750/3.000

For personer bosat uden for Aarhus Kommune: 2.350/4.200 En person bosat i Aarhus Kommune, en uden for: 3.600.

TILMELDING OG BETALING.

Telefonisk: Du kan tilmelde dig på telefon 8746 4500 eller 8655 4055. Du skal ikke visiteres for at tilmelde dig et ophold. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du måske få tilskud til opholdet på Saxild Strand. Kontakt Sygeforsikringen Danmark for nærmere information. Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt betalingsoplysningerne med posten. Hvis du ønsker at betale elektronisk, får du tilsendt betalingsoplysningerne på mail. Først når betalingen er registreret på vores konto, er du tilmeldt.  Elektronisk: Du kan på www.saxild-strand.dk tilmelde dig et ophold elektronisk. Du kan vælge at betale med VISA/Dankort eller få tilsendt en kodelinje med vores betalingsoplysninger. Først når betalingen er registreret på vores konto, er du tilmeldt.

Afbud & aflysning: Du kan melde afbud til et ophold indtil en uge før dets start og få din indbetaling retur. Administrationsgebyret på 75 kroner tilbagebetales dog ikke. Melder du afbud i ugen op til dit ophold på Saxild Strand, får du dit deltagergebyr tilbage minus et afbestillingsgebyr på 500 kroner. Hvis du bliver syg under dit ophold på Saxild Strand, vil vi som hovedregel opfordre dig til at tage hjem. I så fald kan du få et tilgodebevis for resten af dit ophold. Vi forbeholder os ret til at aflyse hold hvor der er for få tilmeldte. I tilfælde af aflysning, tilbyder vi dig et erstatningsophold hurtigst muligt, eller du kan få dit tilmeldingsgebyr retur.

Kategori: 
Region: 
Midtjylland