×
×

Lungedag i Præstø

Adresse: 
Svend Gønges Torv 12, 4720 Præstø
Aktivitetstype: 
Lungedagsarrangement
Vi tilbyder: 
Anden vejledning (fx kost, rygestop, træning)
Navn: 
Præstø Apotek
Telefon: 
55991401

Træt af din proteindrik? 

Vi får besøg af Konsulent Mette Brandt fra Fresenius Kabi, der producerer Fresubin protein- og ernæringstilskud.

Mette medbringer smgasprøver i lange baner og giver eksempler på, hvordan ernæringstilskud kan bruges på andre måder end blot at tage en flaske i køleskabet... Som patient med kronisk lungesygdom er det vigtigt ikke at lide stort vægttab - og det kan være svært at få nok at spise.

Kronisk Lungesygdom medfører ofte, at man bliver forpustet, når man spiser - og derfor får man spist for lidt.

Man bliver også hurtigere træt når man spiser - og derfor får man spist for lidt. Endelig kan det blot knibe med appetitten - og så får man spist for lidt.

Uanset hvad bliver det en udfordring at få nok at spise - og et tilskud med energi/ernæring/protein bliver nødvendigt.

Ofte lander man i en rutine med samme smagsvariant og samme konsistens - og kører træt i det.

Enden på det hele bliver, at man undlader at få tilskuddet - eller ikke får nok af det.

Det betyder, at man ikke får den mængde energi, der er brug for, og man taber både vægt og modstandskraft.

Kom og besøg Mette på Præstø Apotek - og tag gerne din ægtefælle eller gode ven eller anden pårørende med.  Prøv forskellige smagsvarianter og forskellige konsistenser.

Mette har også et par tricks i ærmet til hvordan den daglige kost kan beriges med Fresubin-produkterne.

Kategori: 
Region: 
Sjælland