×
×

Behandling af astma

Hvorfor skal du have behandling for astma?
Hvis du har astma, er det vigtigt, at du får den rigtige behandling – og følger den som aftalt. For med den kan du med stor sandsynlighed leve et normalt, aktivt liv på lige fod med andre.  De forskellige astmabehandlinger holder symptomerne nede, forebygger forværringer og kan i nogle tilfælde ligefrem forbedre din lungekapacitet. 

 

Hvad gør behandlingen?
I dag findes der så mange forskellige behandlinger, at langt de fleste med astma kan blive (stort set) fri for symptomer. Ny viden og innovative behandlinger har gjort det muligt, at selv dig, der er meget hårdt ramt af astma, kan opnå langt bedre kontrol med sygdommen. Det handler om at finde den rette behandling til dig.

Med den rette behandling (som du følger som aftalt med lægen), kan du med stor sandsynlighed:

  • Blive fri for astmasymptomer
  • Leve et liv på lige fod med andre, der ikke har astma
  • Dyrke sport og fritidsinteresser uden at være fysisk begrænset af astma

 

​3 typer behandling for astma
Behandling af astma for unge og voksne følger en trinvis optrapning, der (simplificeret) består af:

  1. Anfaldsmedicin ved behov (indeholder forebyggende medicin i lav dosis) 
  2. Daglig, forebyggende medicin i forskellige styrker og kombinationer
  3. Supplerende behandling, herunder ny biologisk behandling 
Fælles for dem er, at de reducerer den betændelses-lignende reaktion, der er i dine luftveje, når du har astma. Hvilken behandling, der er den rette for dig, skal du tale med din læge om. Er du hårdt ramt af astma, kan du henvises til en lungespecialist, typisk på en hospitalsafdeling. 
 
Du kan bevæge dig op og ned ad ’astmatrappen’ afhængigt af, hvor godt din astma er kontrolleret. Du bør løbende regulere din behandling i samarbejde med din læge. Justér aldrig noget i din behandling, medmindre det er aftalt med din læge. Og følg altid din behandling – også når du har det godt. 
 

Trin 1: Anfaldsmedicin ved behov 
Anfaldsmedicin er for dig, der kun har mild astma, som du sjældent er generet af. Du har så få symptomer, at du ikke har brug for daglig, forebyggende medicin. I stedet skal du kun bruge medicin ved inhalation i de perioder eller situationer, hvor symptomerne dukker op. Anfaldsmedicinen vil ofte indeholde en kombination af to lægemidler, så de akutte symptomer behandles samtidig med, at den tilgrundliggende betændelseslignende-tilstand behandles. 

Anfaldsmedicin er ikke til hyppig brug. Har du behov for anfaldsmedicin mere end to gange om ugen, skal du videre til næste trin på astmatrappen. 

 

Trin 2: Daglig, forebyggende medicin 
De fleste danskere med astma har behov for fast medicin, der forebygger forværring og astmaanfald. Det gør den forebyggende, daglige behandling. Du har stadig anfaldsmedicin, som du kan tage ved akut behov. 

Behandlingen virker over længere tid og holder betændelsen i luftvejene nede.  Samtidig forebygger medicinen, at dine lunger tager varig skade. Det kræver blot, at du husker at tage medicinen – hver dag – uanset om du kan mærke din astma eller ej. Endelig er det vigtigt, at du tager behandlingen korrekt.

Du tager medicinen med en inhalator, der får medicinen direkte ned i lungerne. Der findes mange typer inhalatorer og mange typer forebyggende medicin i forskellige styrker.

Nogle kan synes, det er voldsomt at starte hver dag med et sug i en inhalator. Men faktisk fylder astmaen ofte mindre i hverdagen, når du tager medicin dagligt fremfor anfaldsmedicin. For ved anfaldsmedicin kan du opleve at være mere på vagt og bekymre dig mere, om du får et astmaanfald. Får du daglig, forebyggende behandling, bør du som udgangspunkt sjældent have brug for anfaldsmedicin. Til gengæld er der flere gevinster ved den forebyggende medicin:
  • hjælper dig med at blive fri for symptomer
  • mindsker den betændelses-lignende tilstand i dine luftveje
  • giver sjældnere behov for anfaldsmedicin
  • er med til at bevare din lungefunktion
 
Så hvis du gerne vil leve et liv som alle andre – både i dag og om mange år – så husk at tage din forebyggende astmamedicin – hver dag. 
 
Begrænser astmaen dig fortsat i din hverdag, kan det være nødvendigt at øge behandlingen. Det kan fx være, hvis du trods flere forsøg med forskellige typer behandling ofte vågner om natten med hoste eller vejrtrækningsbesvær, eller du får pibende/hvæsende vejrtrækning ved fysisk aktivitet, fx når du går på trapper. 
 
Trin 3: Forebyggende medicin dagligt + andre typer behandling
Det sidste trin kræver ofte specialisthjælp. Din læge kan derfor give dig en henvisning til en lungespecialist, typisk på en hospitalsafdeling.
 
Når du bliver henvist til en lungespecialist, vil du som regel starte med at få foretaget nogle af de undersøgelser, som du kender fra din praktiserende læge. Du vil også skulle fortælle, hvordan astmaen påvirker dig i hverdagen. Det kan fx være:
 
  • Du vågner ofte om natten med hoste eller vejrtrækningsbesvær
  • Det piber eller hvæser, når du trækker vejret
  • Du har behov for at tage anfaldsmedicin flere gange om ugen
  • Du har svært ved at deltage i sportslige aktiviteter på linje med andre jævnaldrende
  • Du bliver hurtigere forpustet end andre
  • Du begrænser dig i din hverdag af frygt for et astmaanfald
 
Afhængigt af, hvilken type astma du har, kan lungespecialisten give dig flere typer behandling. Du vil normalt fortsætte med den daglige, forebyggende behandling, men ofte i en højere dosis. Hertil kan du blive tilbudt bl.a. følgende: 
 
  • Andre typer inhalationsbehandling
  • Tabletbehandling 
  • Biologisk behandling med injektion
 
Biologisk behandling
Biologisk behandling er nye, innovative behandlinger, som er målrettet de underliggende sygdomsmekanismer i astma. Der findes flere biologiske behandlinger, som virker forskelligt. Behandlingerne har revolutioneret behandlingsfeltet og betyder, at sygdomskontrol i dag er muligt for langt flere med svær astma – og ikke mindst dem med hyppige akutte forværringer, hvor der er behov for behandling med binyrebarkhormon. Mens du pga. bivirkninger kun bør få binyrebarkhormon kortvarigt (1-2 uger), kan du få biologisk behandling i meget længere perioder, oftest flere år. 
 
Modsat de andre astmabehandlinger gives biologisk behandling som udgangspunkt på hospitalet. Nogle behandlinger kan du med tiden lære selv at tage hjemme.  
 
Biologisk behandling er på nuværende tidspunkt især effektiv for dem, der har type 2 astma. Det er ofte dem, der også lider af allergi, atopisk eksem og/eller kronisk bihulebetændelse med næsepolypper. Det skyldes, at behandlingen går ind og mindsker den betændelseslignende tilstand, der er den underliggende årsag til alle lidelserne, kaldet type 2 inflammation. 
 
Hvor kan du få behandling med biologisk medicin?
Alle fem regioner tilbyder biologisk behandling. Du skal blot kontakte egen læge, der vurderer, om du kan komme i betragtning til henvisning på den lokale lungemedicinske afdeling. På den lungemedicinske afdeling vil de først undersøge, om der kan være andre årsager til forværring af din sygdom, inden biologisk medicin kommer på tale.

 

Hvordan bruger du en inhalator?
Meget astmamedicin tages med en inhalator. For at medicinen virker bedst muligt, er det afgørende, at du inhalerer medicinen korrekt – og at du gør det hver dag. Husk også at skylle munden grundigt efter inhalering – optimalt børst dine tænder – og spyt ud, så reducerer du risikoen for hæshed og svamp (trøske) i munden. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger en inhalator, så bed din læge eller en apoteksansat om at vise dig det. 

Find din behandling og se, hvordan du inhalerer korrekt på min.medicin.dk

 

 

Fortsæt din behandling – også når du ikke har symptomer
Astma er en kronisk sygdom, der varierer i styrke gennem livet. Du kan have dage, hvor du helt glemmer, at du har astma, mens andre dage udfordrer din vejrtrækning. Behandling stabiliserer din astma, så du hele tiden har den bedst mulige vejrtrækning og mindst mulige betændelsesreaktion i slimhinden i luftvejene. 

Selvom du måske ikke mærker noget til din astma, vil et billede

 

Hvornår har du behov for (mere) behandling?
Vågner du om natten med hoste eller vejrtrækningsbesvær, er det sandsynligvis et tegn på, at du ikke får den rigtige behandling. Det er det også, hvis du ofte har en pibende eller hvæsende vejrtrækning, eller hvis du tager anfaldsmedicin mere end to gange om ugen. Så kan du sandsynligvis få det bedre, end du har det i dag.

 

Hvem giver dig din astmabehandling?
Det er som regel din praktiserende læge, der stiller diagnosen astma. Har du kun få symptomer, som du kan holde nede med daglig, forebyggende inhalationsmedicin, vil det ofte være din praktiserende læge, der varetager din behandling. Oplever du derimod daglige symptomer og mange forværringer, vil det være nødvendigt at få en henvisning til en lungespecialist. Specialisten kan have sin egen klinik eller være på en hospitalsafdeling. Det er din praktiserende læge, der afgør, hvornår du skal videre til en specialist. Ofte vil det være, hvis du har prøvet flere typer behandling, men stadig oplever mange symptomer. 

af dine luftveje tydeligt vise, at betændelses-tilstanden, der giver astma, stadig er der. Forandringerne er der altså hele tiden, også når du er velbehandlet og ikke mærker noget til din astma. Derfor er det afgørende, at du altid følger den behandling, du har aftalt med din læge – også selvom du måske ikke er generet af din astma lige nu. 


Stopper du behandlingen, risikerer du forværring
Så længe du tager din behandling som aftalt, holdes betændelses-tilstanden nede. Du vil med stor sandsynlighed kunne leve et aktivt liv, hvor du kan gøre, hvad du vil uden at være generet af symptomer fra luftvejene. Men holder du op med at følge din behandling – eller får du ikke tilstrækkelig medicin – risikerer du, at betændelsen blusser op, og symptomerne vender tilbage. Forværringen vil ofte påvirke din lungekapacitet, nogle gange i en grad, så astmaen i den periode sætter grænser for, hvad du kan i hverdagen. 

Se, hvad du også kan gøre for at undgå forværring

 

Husk kontrol hos lægen 
Som minimum én gang om året bør du få tjekket din lungefunktion hos din læge eller lungespecialist. Og det er, uanset om du føler, du har kontrol over din astma eller ej. Du bør ikke bare få fornyet recepten igen (og igen) uden tjek. For nogle gange kan man ikke mærke, at astmaen ikke er under kontrol, men det kan tydeligt ses med de undersøgelser af lungefunktionen, som lægen foretager. 

Har du fået konstateret astma for nylig, bør du gå til kontrol flere gange om året. Først når du er i en behandling, der giver dig bedst mulig astmakontrol, kan du nøjes med en årlig kontrol.

Tjek, om du har kontrol over din astma – test dig selv her

 
Kilder: 
 
 
Læs mere om prednisolon.
 
 
Sundhedsfaglig redaktør: 
Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Forskningsenhed Hvidovre Hospital
Se også: 
Astma
Sidst opdateret: 
Tirsdag, januar 4, 2022