×
×

Patienter med astma får mere anti-depressiv behandling end andre danskere

Sidst opdateret: 
07-03-2022

Et nyt studie viser, at danske patienter med astma har en potentiel højere risiko for at blive behandlet med antidepressiv medicin end den øvrige danske befolkning.

Et nyt studie viser, at danske patienter med astma har en potentiel højere risiko for at blive behandlet med antidepressiv medicin end den øvrige danske befolkning.

Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, der står bag undersøgelsen, har Danmarks Lungeforenings Fond støttet i andre projekter. 

I undersøgelsen deltog mere end 60.000 danske astmapatienter, der i perioden mellem 2014-2018 var i behandling med inhalationssteroid. 16 procent af de patienter, der havde mild til moderat astma og 22 procent af dem med mulig svær astma fik antidepressiv medicin.

”Når vi kigger på baggrundsbefolkningen, er det blot 10 procent, der er i fast antidepressiv behandling, så forskellen er ret markant,” pointerer Kjell E. J. Håkansson.

Resultaterne bekræfter det billede, man ser i Lungeforeningen, og forskningen påskønnes:

Det er helt afgørende for lungeområdets udvikling, at der pågår tilstrækkelig forskning, som på Hvidovre Lungemedicinske Afdeling. Sammenhæng mellem angst, depression og lungesygdom er hyppige emner, som drøftes og belyses i Lungeforeningens rådgivning og tages op på møder, som arrangeres i vores lokalafdelinger og netværk rundt i landet”, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Oftest udskrives antidepressiv medicin mod enten angst eller depression, hvilket også ofte kan ramme mennesker med astma. For angst og astma har flere symptomer til fælles eksempelvis åndenød, søvnproblemer og trykken for brystet, symptomer man ser ved dårlig astmakontrol, som potentielt kan ende med en akut forværring og tilmed kan sende patienten på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at forskningen spredes til behandlere tæt på lungepatienterne mener Lungeforeningen:

Jeg håber, at Kjell E. J. Håkanssons forskning kan gøre behandlerne og dem som er tæt på lungepatienter nysgerrige på netop de nye sammenhænge, som her er fundet og bruge den i den kliniske hverdag. Det vil være så nyttigt at få en god snak om mere end lungerne, da symptomerne ligner hinanden: søvnproblemer, trykken for brystet, åndenød kan betyde andet end, at man er i god kontrol med sin behandling, psyken kan også spille ind”, siger Anne Brandt.

En pointe Kjell E. J. Håkansson er enig i.

Vi kunne se, at andelen af personer, der blev behandlet med antidepressiv medicin, steg i takt med en astmadiagnose og med sygdommens sværhedsgrad. Derfor bør vi læger have angst og depression i tankerne, når vi behandler patienter med astma. Vi læger er nok lidt dårlige til at stille de mere dybdegående spørgsmål om patientens psykiske helbred, da vi fokuserer meget på lungefunktion og lunge-relaterede symptomer. Når lægen spørger ind til vejrtrækningen, bør lægen have i mente, at det ikke nødvendigvis er lungerne alene, som påvirker vejrtrækningen, psyken kan altså også spille ind, da det er hårdt at leve med en kronisk sygdom," siger Kjell E. J. Håkansson. 

Læs hele artiklen fra Medicinsk Tidsskrift om forskningen her:

Læs mere om astma på vores site om sygdommen her:

Læs også om andre lungesygdomme og sammenhænge til angst og depression og hent hjælp og værktøjer på lunge.dk:
Hver tredje KOL-patient lider af depression
Nyt projekt skal undersøge KOL-patienters angst
Brian har KOL og søvnapnø og får hjælp til bedre søvn
Få bedre vejrtrækning og find ro