×
×

World Asthma Day - luk hullerne i astma-behandlingen

Sidst opdateret: 
03-05-2022

I Danmark lever omkring 325.000 voksne danskere med astma, og astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma. Der findes mange myter og misforståelser om astma i Danmark. En af dem er, at du ikke kan slippe for symptomer, når du har astma. Ny viden om astma og flere og nyere behandling som fx biologisk behandling betyder, at det i dag er realistisk for langt de fleste at få kontrol over astmaen

I dag 3. maj er det World Asthma Day (International Astma-dag), og over hele verden sættes der fokus på astma. World Asthma Day (WAD) organiseres af den internationale sundhedsorganisation GINA (the Global Initiative for Asthma). Temaet for årets astma-dag er ‘Closing Gaps in Asthma Care’, som løst kan oversættes til 'Luk hullerne i astma-behandlingen'.

 

Målet er et liv uden astma-relaterede begrænsninger
Tidligere inddelte man astma i allergisk og ikke-allergisk astma. I dag taler man i stedet om type 2 og non-type 2 astma. De to typer siger noget om den typer betændelsestilstand, der er i luftvejene og den mulige sammenhæng med andre lidelser. For astma kommer sjældent alene. Allergi, høfeber, atopisk eksem og næsepolypper er blandt de sygdomme, som også i mange tilfælde er type 2 sygdomme. 

Mange, der har astma med type 2 betændelse, har ofte også en eller flere andre type 2 sygdomme. Man ved ikke præcist hvor mange, men forskning indikerer, at der er op mod 50-70%, der har mere end en sygdom, lyder det fra Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital. 

Nogle mennesker mærker kun noget få gange om året, mens andre mærker daglige symptomer. Det, der gør en forskel, er, at du får den rette behandling, så du har kontrol over din astma. 

Ny viden om astma og flere og nye behandlinger betyder, at det i dag er realistisk for langt, langt de fleste at få kontrol over astmaen, siger Charlotte Suppli Ulrik.


Få kontrol over din astma
Hiver du ofte efter vejret? Vågner du om natten med hoste? Eller har du svært ved at trække vejret, når du får pulsen op?

Det kan alt sammen være tegn på, at du ikke har kontrol over din astma. Og tegn på, at det kan blive endnu værre. Men det kan du heldigvis undgå. 

TAG TESTEN 

 

Om World Asthma Day
Verdens astmadag afholdes den første tirsdag i maj måned. World Asthma Day (WAD) organiseres af den internationale sundhedsorganisation GINA (the Global Initiative for Asthma). Temaet for årets astma-dag er ‘Closing Gaps in Asthma Care’, som løst kan oversættes til 'Luk hullerne i astma-behandlingen'.


Få mere viden om symptomer, behandling, myter og gode råd om astma

Læs mere om GINA og World Astma Day.