×
×

Astma og dysfunktionel vejrtrækning

Printer-friendly version

Dysfunktionel vejrtrækning hører til hverdagen for omkring en fjerdedel af alle astmapatienter, men du kan også have en dysfunktionel vejrtrækning uden at have astma. Hvad er en dysfunktionel vejrtrækning, hvordan får du stillet diagnosen, og hvad er behandlingsmulighederne? Det hjælper læge og ph.d. Howraman Meteran os med at blive klogere på.

 

Howraman Meteran er hoveduddannelseslæge og ph.d. i lungemedicin. Han er aktuelt ansat på Amager og Hvidovre Hospital, men også tilknyttet Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet. Howramans forskning omhandler obstruktive lungesygdomme (KOL og astma) og allergiske lidelser.

 

Hvad er dysfunktionel vejrtrækning?
Der findes ikke en skarp definition på dysfunktionel vejrtrækning, og der eksisterer flere forskellige beskrivelser. Generelt kan man sige, at en dysfunktionel vejrtrækning er en kronisk tilstand eller ændring i måden, du trækker vejret på. Har du en dysfunktionel vejrtrækning, harmonerer den måde, du trækker vejret på, ikke med, hvad du laver fysisk.

Et billede kan være, at vi trækker vejret hurtigere og bliver forpustede, når vi bliver fysisk udfordret ved fx at løbe eller cykle. Har vi en sådan vejrtrækning, når vi sidder stille, harmonerer vejrtrækningen ikke med den fysiske aktivitet.

 

Hvad er symptomerne på dysfunktionel vejrtrækning?
De hyppigste symptomer er, at du hyperventilerer, har åndenød og trækker vejret overfladisk. Mange oplever en trykken og smerter i brystet, eller at de ofte kommer til at gabe. Den unormalt øgede vejrtrækning gør, at du udånder for meget kuldioxid, og det kan give en række fysiske symptomer. Eksempelvis er der flere, som oplever synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og en prikken i fingre og hænder.

Derudover kan du opleve koncentrationsbesvær, svimmelhed, træthed og angst. Allesammen symptomer som påvirker livskvaliteten. Symptomerne på dysfunktionel vejrtrækning og astma minder meget om hinanden. Det kan være vanskeligt at skelne, og du kan sagtens have dysfunktionel vejrtrækning uden at have astma. Det er derfor vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt, fordi du som astmapatient kan få for meget medicin. En maksimal dosis vil ikke hjælpe, hvis det er den dysfunktionelle vejrtrækning og ikke astmaen, der er årsagen til symptomerne. Har du ikke astma, men udelukkende en dysfunktionel vejrtrækning, er det vigtigt, at du ikke bliver behandlet med astmamedicin.

 

Hvordan får du stillet diagnosen?
Man kan ikke påvise dysfunktionel vejrtrækning ved en lungefunktionsundersøgelse eller scanning. Har du symptomerne, skal du gøre lægen, du kommer hos, opmærksom på symptomerne, og få det undersøgt. Lægen vil have et valideret spørgeskema, som er udviklet i Holland. Her giver du point i forhold til bl.a. føleforstyrrelser, angst, prikken i fingrene og fornemmelsen af, at du ikke trækker vejret helt ind. Din ”score” vil give et billede af, om der er tale om dysfunktionel vejrtrækning.

 

Hvorfor får astmapatienter ofte dysfunktionel vejrtrækning?
Man ved ikke helt præcist, hvorfor man får en dysfunktionel vejrtrækning, men man ved, at omkring hver fjerde astmapatient har det. En forklaring på den dysfunktionelle vejrtrækning kan være, at du forsøger at kompensere for den åndenød, du har, hvis du har en svær astma, en dårlig behandlet astma eller en anden lungesygdom. Vi ved fra undersøgelser, at personer med astma har en højere forekomst af angst, som også kan give symptomer på dysfunktionel vejrtrækning såsom hyperventilation, trykken for brystet og åndenød.

 

Hvordan kan fysioterapi hjælpe?
Flere undersøgelser viser, at vejrtrækningsøvelser hos personer med dysfunktionel vejrtrækning kan mindske symptomerne. En af undersøgelserne er et stort lodtrækningsforsøg i England fra 2018. Her blev deltagerne instrueret i vejrtrækningsøvelserne enten på video eller ved fysisk fremmøde ved en fysioterapeut. Gennem øvelserne blev deltagerne bevidste om, hvordan de kunne trække vejret dybere, bruge lungerne bedre, og styre vejrtrækningen. Forsøget viste, at vejrtrækningsøvelser havde en gavnlig effekt på både symptomer og livskvalitet.

 

Hvad sker der i kroppen, når du har dysfunktionel vejrtrækning?
Når du trækker vejret overfladisk eller hyperventilerer, får du ikke ilten helt ned i alveolerne, som er det sted, hvor udvekslingen af ilt og kuldioxid til blodbanen finder sted. Resultatet er, at  ilten ikke kommer over i blodet. En længerevarende, overfladisk vejrtrækning kan også resultere i, at luftrørenes ’luftgrene’ lukker af, og du vil få en blokering.


Inspiration til gode vejrtrækningsøvelser
Der findes flere gode vejrtrækningsøvelser, hvor du kan træne dig selv i at trække vejret dybere, bruge lungerne bedre og styrke vejrtrækningen. Se øvelser på Lunge.dk/åndedræt


Læs mere om astma på lunge.dk/astma 

Tags: 
Sundhedsfaglig redaktør: 
Howraman Meteran, hoveduddannelseslæge og ph.d. i lungemedicin. Ansat på Amager og Hvidovre Hospital og Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet
Sidst opdateret: 
Tirsdag, marts 1, 2022