Det er lægen, der stiller diagnosen astma ved at teste dine lunger. En astma test består af flere forskellige tjek. Har du astma er dine lungers funktion normal 90 % af tiden. Du kan dog føle en skiften i din sygdom fra dag til dag. Derfor skal du som astma-patient igennem andre typer af tests for at blive korrekt diagnosticeret.
En astma test foregår ved, at lægen:
- Spørger til dit helbred og dine symptomer
- Lytter på dine lunger
- Måler dine lungers funktion ved en spirometri, som også kaldes for en lungefunktionstest eller lungefunktionsmåling
- Undersøger om du er overfølsom over for bestemte stoffer, via en priktest på din hud
- Laver en blodprøve også kaldet en RAST-test, hvis det er nødvendigt
Spirometri - også kaldet lungefunktionstest eller lungefunktionsmåling
Ved en spirometri puster du i et lungefunkionsapparat, som måler dine lungers funktion. Apparatet registrerer, hvor meget og hvor hurtigt du kan puste luft ud af dine lunger. Målingen fortæller, om din lungefunktion er normal eller nedsat.
Kan være behov for flere test
Udover en spirometri, kan lægen også undersøge dig yderligere med disse tests, afhængig af dine symptomer:
Reversabilitetstest
Hvis du har nedsat lungefunktion, kan lægen måle dine lungers funktion med en reversibilitetstest for at finde ud af, om du har astma. Du starter med at lave en lungefunktionstest, hvor du skal puste alt, hvad du kan i et lungefunktionsapparat. Herefter bliver du bedt om at indånde luftvejsudvidende astmamedicin. Efter 15-30 minutter skal du puste igen. Hvis din lungefunktion stiger markant, efter du har indåndet den luftvejsudvidende astmamedicin, så er det sandsynligt, at du har astma.
Det kan være nødvendigt at gentage målingerne efter en periode med forebyggende astmamedicin, før diagnosen er sikker.
Peakflowmeter test
Lægen kan også bede dig om at teste dig selv. Du får, det der kaldes, et Peakflowmeter, som du puster i morgen og aften hjemme hos dig selv. De tal, som Peakflowmeteret viser, skriver du i en kalender.
En test med et Peakflowmeter hjælper med at vise de skift, der er fra dag til dag, som ofte ses hos patienter med astma. Målingerne er ofte dårligst om morgen og bedst om aften - hvis du har natarbejde er det lige omvendt. Variationerne skal være over 20 % og 100 L/sek, for at de er sikre. Hvis lungefunktionen varierer med over 20 % og L/sek, er det for det meste et udtryk for, at der er tale om astma.
Provokationstest
En provokationstest går ud på, at lægen provokerer din krop til at foretage en allergisk reaktion for at finde ud af, hvad det er, der giver dig symptomer.
Ved denne slags test indånder du Mannitol- eller Metakolin, som har en udtørrende effekt på slimhinderne i luftvejene. Stoffet ligner den udtørring, som sker ved fysisk aktivitet. Hvis du har astma, oplever du et fald i dine lungers funktion, jo mere du får ind af stoffet.
Der kan være visse faktorer, der har betydning for denne type test. Det kan f.eks. være du allerede er i behandling med inhalationssteroid, er ryger, har høfeber eller har KOL.
Derfor giver testen ikke altid et endegyldigt svar, men den vil sammen med din sygehistorie, dine symptomer og andre undersøgelse kunne vise, om du har astma.
Anstrengelsestest
En anstrengelelsestest kan foregå på flere måder. Det afhænger af den afdeling eller speciallæge, du er henvist til. Men en anstrengelsestest starter altid med, at du får målt din lungefunktion ved en lungefunktionsmåling. Den vil ofte være normal eller tæt på at være normal. Herefter bliver du sat til en hård fysisk anstrengelse i seks minutter fx løb, cykling på motionscykel eller hop på stedet. Din puls skal være mindst 140/minut. Lægen måler din lungefunktion efter 1, 3, 7 og 10 minutter, eventuelt også efter 15 og 20 minutter. Hvis din lungefunktion falder med 15 %, tyder det på, at du har anstrengelsesudløst astma.
En anstrengelsestest kan også bestå af en en eukapnisk hyperventilationstest, hvor du skal hyperventilere i 6 minutter med et højt flow af luft, som åndes ud og ind. Efter testen måles din lungefunktion efter 1, 3, 5, 7, 10 og 15 minutter. Hvis din lungefunktion falder mindst 10 %, tyder det på, at du har anstrengelsesudløst astma. Denne måling bliver foretaget to gange.
Hvis du får konstateret astma kan du godt have et godt liv alligevel.