×
×

Hvad er astma?

Printer-friendly version

Astma er en kronisk irritation i lungerne, der hverken skyldes bakterier eller vira. Irritationen giver hævelse af slimhinden i luftvejene. Denne betændelse, mærker du især som en pibende/hvæsende vejrtrækning. 

Astma varierer i sværhedsgrad fra mild astma med symptomer få gange om året til svær astma med ofte daglige symptomer og hyppige akutte forværringer. Uanset, om du er lidt eller meget plaget af astma, kan du med den bedst mulige behandling med stor sandsynlighed få så god kontrol med astmaen, at du kan leve et aktivt liv uden begrænsninger. Faktisk har flere elite-sportsfolk astma. For at bevare kontrollen over astmaen kræver det, at du følger din behandling, også når du ikke har symptomer på astma. 

Er du i behandling for astma, men stadig har svært ved at trække vejret, hoster eller har anfald af pibende/hvæsende vejrtrækning? Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være at have astma. Gå til lægen for at få tjekket dine lunger og eventuelt justeret behandlingen. 

Har DU styr på din astma? - test dig selv her

 

Hvad er de typiske tegn på astma?

Astma påvirker vejrtrækningen. Derfor er følgende nogle af de typiske tegn på astma: 
  • Pibende/hvæsende vejrtrækning
  • Hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Trykken for brystet
Har du ikke god symptom-kontrol, kan astmaen begrænse dig i hverdagen. Har du derimod kontrol over din astma, kan du som udgangspunkt leve dit liv som dem, der ikke har astma. 
 
 

Hvilke typer astma er der?
Tidligere talte man om allergisk og ikke-allergisk astma. I dag taler man i stedet om type 2 astma og non-type 2 astma. De to typer astma siger noget om typen af den betændelseslignende tilstand i luftvejene og den mulige sammenhæng med andre lidelser. For astma kommer sjældent alene. 
 
Type 2 astma er kendetegnet ved en bestemt betændelse i luftvejene kaldet type 2 inflammation (betændelse). Denne betændelse er også til stede ved både allergi, høfeber, atopisk eksem og næsepolypper (kronisk tilstoppet næse). Når du har type 2 astma, vil du derfor ofte (men ikke altid) også have én eller flere andre af disse type 2 sygdomme.

Non-type 2 astma har ikke type 2 betændelsen og derfor heller ikke koblingen til de andre type 2 sygdomme. Folk med non-type 2 astma er som regel mindre påvirkede af deres astma, men kan til gengæld opleve ikke helt så god effekt af den forebyggende astma-medicin.  

Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange der har den ene eller anden type astma, for det er sjældent noget, der registreres, før du besøger en lungespecialist. Og det gør som udgangspunkt kun dem, der har svær astma. Forskning indikerer dog, at 50-70 % af dem, der har astma, har type 2 astma og dermed tendens til også at have andre type 2 sygdomme. 

Læs om de andre type 2 sygdomme allergi, eksem og næsepolypper.

 

Hvad er årsagen til astma?
Astma er en meget kompleks sygdom, hvor vi ikke kender de præcise årsager. Men man ved, at flere ting kan øge din risiko for at udvikle astma:  
 
  • Arv: En eller begge dine forældre har astma 
  • Rygning: Du er blevet udsat for passiv rygning eller rygning under graviditeten
  • Overvægt: Jo højere BMI, jo større er risikoen for at udvikle astma.  
  • Allergi: Du har allergi-symptomer, fx høfeber 
  • Eksem: Du har som barn og måske også som voksen atopisk eksem
  • Næsepolypper: Du har ofte tilstoppet næse

 

Hvor mange har astma?
Astma kan opstå i alle aldre – fra det lille spædbarn til den ældre pensionist. Sygdommen er velkendt i Danmark – faktisk ses astma hos op mod 10 pct. af den danske befolkning.  

Blandt børn er astma den hyppigste kroniske sygdom. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma. De børn, som har astma-lignende symptomer i de første leveår vokser sig i en del tilfælde fra sygdommen specielt, hvis symptomerne er relaterede til passiv udsættelse for tobak.  Børn, der vedvarende har symptomer også i perioder, hvor de ikke har luftvejsinfektion, eller først får astma i puberteten, har større risiko for også at have astma som voksne. 

Omkring 325.000 voksne danskere lever med astma. De fleste har behov for fast behandling – men kan så også leve et liv uden at lade sig begrænse af astmaen. Det afhænger dog meget af, at de får den rette behandling. 

Har du astma og oplever pibende/hvæsende vejrtrækning, åndenød og/eller vedvarende hoste, bør du tale med din læge om din behandling. I dag er det for langt de fleste muligt at leve et liv med astma på lige fod med alle andre – sandsynligvis også for dig. 

Læs om behandling af astma

 

Hvad er IKKE astma? 
Astma giver ikke anfald, lige når du begynder at anstrenge dig. Men det, at du anstrenger dig kan udløse et anfald efterfølgende. Så hvis du får svært ved at trække vejret, når du får pulsen op, eller du let bliver forpustet, er det langt fra sikkert, at der er tale om astma. Det er mere sandsynligt, at der er tale om dårlig form eller for mange kilo på kroppen. 

Når du har astma, kommer besværet med vejrtrækningen nemlig med forsinket effekt. Det betyder, at du sagtens kan løbe efter bussen – og nå den – uden at være besværet af din vejrtrækning. Først når du sidder inde i bussen, kommer den astmatiske reaktion: Anfaldet, hvor du hiver efter vejret, og vejrtrækningen piber/hvæser.

Der er mange andre sygdomme, der kan give astma-lignende symptomer, fx KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og dysfunktionel vejrtrækning (hvor ens vejrtrækningsmønster udløser symptomerne). Derfor er udredning af symptomerne meget vigtig. 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital
Se også: 
Sidst opdateret: 
Mandag, september 13, 2021