×
×

Undersøgelser for astma

Printer-friendly version
Disse undersøgelser kan du forvente
Når du har astma, eller du skal undersøges for, om du har astma, er der flere ting, som din læge kan gennemgå med dig: 
 
  • Spørge til dit helbred og dine symptomer
  • Lytte på dine lunger
  • Måle din lungefunktion (ved en lungefunktionsmåling - bliver også kaldt en spirometri)
  • Teste om din lungefunktion bliver bedre, fx efter en dosis af luftvejsudvidende medicin
  • Undersøge for allergi (ved symptomer) 
 
Som udgangspunkt har de fleste med astma normal lungefunktion. Derfor skal der flere undersøgelser end lungefunktionsmålingen til for at se, om slimhinden i luftvejene er hævede. Disse undersøgelser forsøger enten at forbedre eller forværre lungernes funktion. Det er vigtigt, at du med undersøgelserne får bekræftet – eller afkræftet – at dine symptomer skyldes astma.
 
 
Spirometri – måling af din lungefunktion 
Spirometri er navnet på en test, der måler dine lungers funktion. Målingen registrerer, hvor meget og hvor hurtigt du kan puste luft ud af dine lunger og fortæller, om din lungefunktion er normal eller nedsat. 
 
Lungefunktionsmålingen foregår ved, at du først trækker vejret dybt og så puster alt, hvad du kan af luft ud i et lungefunkionsapparat (gennem et mundstykke). Målingen foretages mindst tre gange (og max otte). Alt i alt tager målingen ikke mere end et par minutter. Du kan komme til at hoste af øvelsen.
 
Målingen af dine lungers funktion er grundlæggende for at kunne stille diagnosen astma. Og så er den vigtig som basis for at kunne sammenligne målingerne fra gang til gang – har du fået det bedre eller dårligere. Sammenligningen kan også indikere, om den behandling, du får for astma, giver dig den bedst mulige kapacitet i dine lunger. 
 
Har du astma, bør du få taget en lungefunktionsmåling mindst en gang om året for at sikre, at astmaen er velbehandlet.
 
 
Reversabilitets-test – forbedring af din lungefunktion
Hvis du har normal lungefunktion, men har astmasymptomer, kan din praktiserende læge teste dine lungers funktion yderligere med det, der kaldes for en reversibilitets-test. 

Efter du har fået lavet en lungefunktionsmåling, vil du blive bedt om at indånde luftvejsudvidende astmamedicin. Du vil nu vente 15-30 minutter i venteværelset, hvorefter du igen skal puste i lungefunktionsapparatet. Hvis din lungefunktion stiger markant, efter du har indåndet astmamedicinen, er det sandsynligt, at du har astma. 

 

Peakflowmeter test – test selv din lungefunktion
Lægen kan også bede dig om at teste dig selv. Det gør du med et Peakflowmeter, der er en forsimplet udgave af lungefunktionsapparatet – nu i gør det selv derhjemme-version. 

Hver morgen og aften puster du i Peakflowmeteret. De tal, som Peakflowmeteret viser, skriver du i en astmadagbog eller kalender.

Peakflowmeteret hjælper med at vise de skift, der ofte er fra dag til dag, når du har astma. Målingerne er ofte dårligst om morgen og bedst om aften – har du natarbejde, er det lige omvendt. Husk at aftale med din læge, hvad du skal gøre, hvis tallene ændrer sig i den periode, du bruger Peakflowmeteret. 

Se, hvordan du får astmakontrol 

 

Provokationstest – forværring af din lungefunktion
I nogle tilfælde vil du skulle lave en provokationstest. Det foregår som regel hos en lungespecialist, der vil forsøge at forværre din lungefunktion – enten medicinsk eller ved fysisk anstrengelse. 

Som regel vil du skulle indånde et teststof, som har en udtørrende effekt på slimhinderne i luftvejene. Stoffet ligner den udtørring, som sker ved fysisk aktivitet. Hvis du har astma, oplever du et fald i dine lungers funktion, jo mere du får ind af stoffet. Det er også muligt at lave en fysisk anstrengelsestest. Det kræver, at du løber eller cykler tæt på max i 6 minutter, så man vil som regel lave testen med teststoffet i stedet. 

Læs om symptomer på astma

 

Priktest – har du allergi
Har du allergi eller tegn på allergi, kan lægen lave en priktest på din hud for at tjekke, om du er overfølsom over for bestemte stoffer. Mange med astma har nemlig flere andre sygdomme samtidig, bl.a. allergi. Atopisk eksem og næsepolypper (kronisk tilstoppet næse) er også normale lidelser at have, når du har astma. 

Læs, hvorfor astma sjældent kommer alene 

 

Astmaliv = aktivt, normalt liv
Har du, eller får du konstateret astma, skal du vide, at det i dag er muligt at leve et liv på lige fod med andre. Astma behøver ikke at begrænse dig. Det er muligt, at medicin vil blive en fast del af din hverdag, men til gengæld vil medicinen holde irritationen i dine luftveje nede, så du kan leve et lige så aktivt liv, som alle andre. 

Har du astma og føler du, at astmaen begrænser dig i din hverdag, bør du søge læge. Følg din behandling som aftalt. Har du stadig symptomer, er det formodentligt, fordi du ikke får den rette behandling. For du skal ikke kunne mærke, at du har astma. 

 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital
Sidst opdateret: 
Mandag, september 13, 2021