×
×

De fleste bør udtrappes af binyrebarkhormon

Sidst opdateret: 
18-05-2022

Ulla Møller Weinreich, der er forskningsansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital opfordrer til at langt de fleste patienter med KOL, astma og høfeber får hjælp til at udtrappe behandling med binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormon (eller predsinolon som den også hedder) kan give bivirkninger som forhøjet blodsukker, diabetes, afkalkning af knogler, vægtøgning og dårlig sårheling, hvis man for længe har været i behandling med tabletter.

Men det er ikke kun bivirkningerne, der er problemet.

”Man skal huske på, at patienterne ikke alene bliver ramt fysiologisk, men også mentalt, idet medicinen kan påvirke deres søvn, humør og hukommelse. Derfor bør de fleste patienter, som er i behandling med medicinen, have hjælp til at stoppe behandlingen”, siger Ulla Møller Weinreich.

Det gælder især patienter, der ikke har effekt eller gavn af behandlingen, mener lægen. Når det kommer til patienter med KOL, opfordrer hun praktiserende læger til at sende patienterne i retning af en lungespecialist, hvis lægen er utryg ved at starte en udtrapning op. Patienter med høfeber bør slet ikke tage medicinen, da effekten ved kortvarig brug ikke er dokumenteret i studier.

Læs hele artiklen fra Sundhedspolitisk Tidsskrift her.