Telemedicin har været på vej i Danmark i 10 år. Fra foråret kommer det mennesker med KOL til gode, når Danmark som de første i verden kan tilbyde et nationalt telemedicinsk tilbud til KOL-patienter. Den største gevinst bliver, at man får trygheden tilbage, lover digitaliseringschef Mette Harbo.

Tryghed. Hurtig og kvalificeret hjælp og støtte. Bedre mulighed for at behandle sig selv. Det er de tre vigtigste elementer, når TeleKOL i løbet af 2021 bliver et tilbud for alle borgere med KOL i alvorlig grad.

– Det er vigtigt, at vi får mange med fra starten, så vi får fagligt fokus på, hvad det betyder for borgernes eget hverdagsliv. Ingen tvivl om, det er en stor forandring for de sundhedsprofessionelle at skulle flytte behandling og viden tættere på borgeren, siger Mette Harbo, digitaliseringschef i Københavns Kommune.

Ved siden af sit job i Københavns Kommune har hun været kommunal formand i Fælles Udbud, udvikling og implementering af Telemedicin (FUT), som har haft ansvaret for udviklingen af den fælles telemedicinske infrastruktur og de telemedicinske løsninger til borgere og medarbejdere. Denne opgave er godt i gang og ved at være i mål.

– Nu skal vi vise borgerne, hvordan de kan få hjælp af telemedicin, og vi skal sikre, at sundhedspersonale over hele landet er klædt på til at hjælpe det i gang. Det er den største opgave – men jeg tror, vi er ved at være parate, siger Mette Harbo optimistisk.

– Det har taget lang tid, men vi er tæt på at levere et tilbud, som placerer det danske sundhedssystem på en digital førsteplads i verden.

 

Fra "garageprojekt" til national løsning
Det nye er ikke, at telemedicin fungerer godt. I efterhånden 10 år har kommuner og sygehuse i både Danmark og udlandet testet metoden med fine resultater. Indtil nu har ingen lande eller sundhedssystemer dog haft held til at udvikle et ensartet system, som fungerer på nationalt niveau.

– For 10 år siden havde vi allerede flere ”garageprojekter”, som så ud til at fungere godt, og hvor vi fik bekræftet, at borgerne følte mere tryghed ved selv løbende at kunne måle deres helbred. Men de var udviklet til ét lungeambulatorium ad gangen, og teknologien kunne ikke bruges til andre afdelinger i sundhedssystemet. Derfor besluttede politikerne, at vi skulle lave et ensartet tilbud til hele landet, forklarer Mette Harbo.

Det har taget lang tid, men vi er tæt på at levere et tilbud, som placerer det danske sundhedssystem på en digital førsteplads i verden. 

Det lyder simpelt, men indtil videre er det kun lykkedes i Danmark. Vores første store, systematiske projekt var Telecare Nord i Nordjylland. Projektet fik meget fine tilbagemeldinger, og der blev lavet 3 Ph.D.-opgaver, som dokumenterede et stort løft i livskvalitet hos deltagerne.

Så kom den politiske opbakning med vedtagelse af en landsdækkende løsning for telemedicin, der foreløbig har været et par år undervejs.

– Du kan kalde os langsomme eller grundige. Men det korte af det lange er, at vi er frontrunners i verden, og nu er vi endelig klar til at give borgere med KOL muligheden for telemedicin.

 

Ikke mere ”sygeplejersken siger”
Hvad er det så for et behandlingstilbud, danske borgere med KOL bliver tilbudt? Mette Harbo mener, det er vigtigt at give borgerne den rigtige forventning. Derfor understreger hun, at telemedicin ikke står i stedet for hverken lægebehandling eller akutovervågning. Bliver du dårlig, skal du stadig ringe 112.

– Telemedicin handler meget om hverdagen. Borgeren laver et samarbejde med læge og sygeplejerske, som holder øje med, at der f.eks. ikke udvikler sig lungebetændelse. Men i virkeligheden er det vigtigste, at borgeren selv får en bedre forståelse af sin egen situation og lærer sin sygdom at kende, siger Mette Harbo og tilføjer:

– Det er tallene. De løbende målinger, som borgerne selv foretager, hjælper dem til at forstå deres sygdom bedre. I løbet af få måneder opbygges en erfaring hos borgeren selv – og borgerens pårørende – så de selv kan tage beslutninger om borgerens helbred. De får en tryghed i at vurdere den fornemmelse, de har, før det udvikler sig til en rigtig dårlig dag. Så det ikke længere bare er ”sygeplejersken siger”.

Det er vigtigt, at vi får mange med fra starten, så vi får fagligt fokus på, hvad det betyder for borgernes eget hverdagsliv. 

Mette Harbo understreger, at borgeren bestemt ikke selv skal gøre hele arbejdet. Der skal være masser af support og opbakning, når borgerne tager telemedicin i brug og lærer udstyret at kende. Den opgave ligger især hos det lokale plejepersonale i kommunerne eller på lungeambulatorierne på hospitalerne.

Men efter en indkøringsperiode viser tidligere erfaring, at der hurtigt opstår en forskel.

– Borgeren får simpelthen et bedre liv. Vi skal holde fast i, at telemedicin er nemt at lære, og borgeren opbygger hurtigt en erfaring, som skaber en ny ro og tryghed i hjemmet, slår Mette Harbo fast.

 

Corona blev en hjælp
Selvom coronavirus skabte begrundet nervøsitet hos mange borgere med KOL, kan den store nedlukning vise sig at blive en hjælp for telemedicin. Den usædvanlige situation har nemlig lært mange af os at tænke på en ny måde, når det gælder digitale løsninger.

– Når du ikke fysisk kan flytte dig, som har været tilfældet for borgere med KOL, må du vænne dig til andre løsninger. Men lige så vigtigt: Alle sundhedsprofessionelle har været nødt til at teste digitale møder og den slags. Og erfaringerne har heldigvis været gode de fleste steder. Så hvis der måske tidligere var lidt skepsis f.eks. hos en erfaren medarbejder, som havde gjort tingene på samme måde i mange år – mærker vi i stedet en stemning af ”Bare kom an med det nye udstyr – den klarer vi!”, siger Mette Harbo.

Hun ved, at der er gjort et stort arbejde for at ruste personalet til opgaven. Men man er altid spændt på, om et projekt udvikler sig som planlagt.

 

Bed din læge om TeleKOL
I udrulningen af det telemedicinske tilbud er intet overladt til tilfældet. Til oktober samles mere end 100 nøglemedarbejdere fra hele landet til en stor ”simuleringsworkshop”, hvor de afholder den helt store generalprøve.

Du kan kalde os langsomme eller grundige. Men det korte af det lange er, at vi er frontrunners i verden, og nu er vi endelig klar til at bruge udstyret i praksis.

Herefter starter TeleKOL pilottest i 10 pionerkommuner over hele landet – to i hver landsdel – det sker i tæt samarbejde med sygehusenes specialafdelinger. Og i løbet af efteråret 2021 skal hele landet være med.

– Der skal nok blive lidt knas i maskineriet nogle steder, men vi er godt forberedt til at løse udfordringerne, siger Mette Harbo og tilføjer:

– Det vigtigste nu er, at borgere med KOL beder deres læge om at blive henvist til det telemedicinske tilbud. Jo flere borgere, vi har med fra starten, jo bedre bliver det. Vi får testet systemerne, og vi får nogle vigtige erfaringer fra borgere, der alt sammen gerne skal resultere i en bedre hverdag for den enkelte. Det er de allervigtigste succeser, for det er jo det, vi arbejder for: At give borgere med en kronisk sygdom – og deres familie – et bedre og mere trygt liv.