×
×

Praktiserende læge: "De digitale løsninger er fremtidens stetoskop"

Med COVID-19 har flere hurtigt lært at bruge digitale løsninger, som måske ellers først var blevet en del af vores hverdag længere ude i fremtiden. Men hvad betyder de nye løsninger egentlig for forholdet mellem læge og patient?

Spørger man praktiserende læge Michael Hejmadi fra lægehuset Ferritslev på Fyn, bliver det hurtigt tydeligt, at de digitale løsninger giver flere muligheder for omsorg og støtte til patienterne. For ham handler det ikke kun om den direkte kontakt i videokonsultationen. Hans blik er i lige så høj grad rettet mod tiden uden om konsultationen. Og han mener, at patienternes behov kommer mere i fokus med de digitale løsninger.

– I dag kan man komme til lægen, når lægehuset har åbent. De digitale løsninger giver nogle helt andre muligheder, siger han.

Det betyder ikke, at vi kan kontakte lægen døgnet rundt, men at lægen kan vise omsorg uden for åbningstiden. Michael Hejmadi giver et eksempel med en smsløsning, som fx lungepatienter kan tilmelde sig.

– Med en sms-løsning, som vi kender den fra tandlægen, kan vi fx skrive: Kære Aase. Vi kan se, at vejret nu bliver koldt og vådt. Vær opmærksom på, om det forandrer noget ved din vejrtrækning. Er den god nok? Sørg for at snakke med nogen om det eller kontakt os, hvis du føler dig utryg.

 

Hjælp til nye vaner
Michael Hejmadi giver flere eksempler på, hvordan han ser den praktiserende læges rolle i fremtiden.

– Hvis Aase fx har en lungesygdom, og vi har sat en behandling i gang, som også omfatter motion, kan vi fx via en app tilbyde Aase at følge med i, hvor mange skridt hun tager hver dag. Hvis Aase pludselig tager alt for få skridt, kan hun få en besked, hvor vi motiverer hende til at bevæge sig mere.

Men er det ikke overvågning, og bryder vi os om det? – Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, vi er villige til overvågning, hvis det hjælper os, lyder det fra Michael Hejmadi, der nævner Google, hvor mange af os giver adgang til, at Google ”kan se”, hvor vi er, når vi fx har brug for hjælp til at finde en restaurant.

Han understreger dog, at der naturligvis skal være opmærksomhed omkring datasikkerhed, og at det skal være frivilligt at bruge medierne, fordi det betyder, at man giver køb på sin frihed.


Vi er klar til det digitale
Med COVID-19 er det blevet tydeligt, at hvis vi troede, det krævede en lang tilvænning at bruge digitale løsninger, så tog vi fejl.

Inden vi havde set os om, havde vi lært nye måder at gøre tingene på. Hvor man i den klassiske lægepraksis først kommer til at tale med sekretæren, som så tager stilling til, om man skal til en konsultation hos lægen, er lægen under COVID-19 kommet i front og har hjulpet patienten allerede i telefonen eller via en videokonsultation. For at fremhæve fordelene ved den nye konsultationsform, bruger Michael Hejmadi igen eksemplet med Aase.

Med en sms-løsning, som vi kender den fra tandlægen, kan vi fx skrive: Kære Aase. Vi kan se, at vejret nu bliver koldt og vådt. Vær opmærksom på, om det forandrer noget ved din vejrtrækning. Er den god nok? Sørg for at snakke med nogen om det eller kontakt os, hvis du føler dig utryg. 

– Aase er urolig for sin vejrtrækning og kontakter os. På videokonsultationen kan jeg se, hvordan hun trækker vejret. Og jeg kan sige til hende, at jeg kan se, at hun trækker vejret helt roligt, og at det ser godt ud, siger han og fortsætter:

– Videokonsultationerne er blot et af redskaberne i vores værktøjskasse. Vi er også begyndt at tage telefonen meget mere i brug. Her er lyden bedre end på videokonsultationerne, og der er samtaler, hvor det fungerer bedst. Inden sender patienten måske et billede af fx det sår eller hududslæt, som han eller hun henvender sig omkring.


Fra sygdom til motivation
Der er flere fordele ved, at patienten ikke behøver at skulle hen i konsultationen. En af dem er, at de ikke skal bruge tid på transport.

– Nogle gange bruger de temmelig lang tid og energi, hvis de fx benytter flextransport. Her kan de komme til at sidde en del tid i venteværelset både før og efter konsultationen, siger Michael Hejmadi. Men det er ikke kun patienten, der sparer tid. – Med video og telefon kan vi måske snakke med 15 patienter på en time, hvor vi før kunne nå 10 her i konsultationen. Det giver tid til flere besøg hos patienterne, og jeg er begyndt at tage mere på hjemmebesøg, lyder det fra Michael Hejmadi.

Besøgene er vigtige for Michael Hejmadi, fordi det for ham handler om at forstå og fortolke patienternes sygdom – og ikke kun udskrive recepter. Som han selv siger, beskæftiger han sig med mennesker og ikke diagnoser. Her kan de digitale løsninger bidrage til en endnu bedre relation mellem læge og patient. Men det kræver en forandring – også i lægens måde at tænke på.

Teknologien giver gode redskaber til at motivere, men det kræver, at læger bliver uddannet til ikke at vente på, at patienten har en sygdom. De skal i højere grad uddannes til at rådgive om, hvordan vi holder os sunde. – Hvis nu jeg har en KOL-patient, ville jeg tidligere have spurgt, om patienten var ryger. Måske skal jeg fremover i stedet spørge: Bruger du vores digitale platform? Har du set Lungeforeningens hjemmeside, hvor der er mange gode råd? Kan du bruge NemID, osv.?


Som safari med åbent vindue
Endnu en forandring, som allerede har taget form i Michael Hejmadis lægepraksis, handler om vaccinationer. Her har Michael Hejmadi som alle andre læger haft de sårbare patienter til at sidde i venteværelset.

– Det er jo lidt som at tage på safari med åbent vindue, siger han.

Ud fra den betragtning indførte man i foråret drive-in vaccinationer til patienter, som var i højrisiko for at blive smittet med corona. Ud af 700 højrisikopatienter tog 200 patienter imod tilbuddet om at få en drive-in vaccination mod lungebetændelse. Det har fået Michael Hejmadi til at tænke, hvorfor de i hans praksis ikke har gjort det tidligere – også i forhold til influenza-vaccinationer.

– Det er jo typisk patienter, der har en kronisk sygdom, der får vaccinationen, siger han og fremhæver igen, at man nemt kan sende en sms ud og gøre opmærksom på tilbuddet.


”Vi skal som læger finde en ny rolle”
Når man beder Michael Hejmadi kigge ud i fremtiden, behøver han ikke at kigge ret langt frem – eller ud i verden – før han ser en forandring. En forandring, som han tror, kommer til at ændre ikke bare lægens rolle men hele sundhedsvæsenet. Hans bud er, at de store tech-virksomheder som Google og Apple får en helt anden betydning, end de har i dag. Vi giver dem allerede i dag lov til at stikke snuden helt ned i vores data, og de har teknologien.

– De vil kunne komme med en helt fantastisk plan for, hvordan du bliver rask. De får en masse faktuel paratviden, og med kunstig intelligens bliver det muligt at sige: Når man har det her tal, skal man have den her medicin. Dermed bliver de digitale løsninger fremtidens stetoskop, fortæller Michael Hejmadi, der slutter af med at sige:

– Vi skal som læger finde en ny rolle. Vi skal se på de store behov og det nære, som fx: Hvad skal du tage højde for, hvad skal vi samle op på, og hvordan har din hustru det med det? Jeg tror, vi kommer til at formidle – mellem den viden maskinen har og den information, som patienten har brug for. Eksempelvis har lungepatienter ofte flere sygdomme og udfordringer. Derfor kræver det, at vi i fremtiden ikke bare har forløbsplaner på særskilte områder, men at vi tænker patienten som et helt menneske og har fokus på at bringe deres egne ressourcer i spil.

Se mere på Lunge.dk/ videokonsultation

 

VIDEOKONSULTATION

Fordele og ulemper 
Et forskningsprojekt inden for SDU’s satsningsområde Human Health undersøger lige nu videokonsultationer i almen praksis. Ud fra en samtale med Elisabeth Assing Hvidt, der er lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet og med til at lede projektet, peger vi her på en række fordele og ulemper ved videokonsultationer.

Fordele

  • Man undgår smitte.
  • Mange oplever videokonsultation som meget bekvemt, da de ikke skal bruge tid på transport eller ikke behøver tænke på parkering.
  • At gå til læge i egne, hjemlige omgivelser, kan opleves som trygt for nogle patienter. Samtidig kan lægen se kropssprog og ansigtskulør, hvilket ikke er muligt på samme måde ved en telefon eller e-mail konsultation.

Ulemper

  • Ved fysisk fremmøde begynder lægens diagnosticering allerede, inden man går ind i konsultationen, hvor lægen fx kan nå at lægge mærke til patientens bevægelser, åndedræt, osv.
  • For nogle patienter er det også en social aktivitet at gå til læge fx at snakke med de andre i venteværelset.
  • Læger kan være bekymrede for, at man kan komme til at fejldiagnosticere eller misse nogle af patientens symptomer, når konsultationen foregår gennem skærm.
Tags: 
Sidst opdateret: 
Torsdag, marts 3, 2022