Ventiloperation og lungereducerende operation mod åndenød ved emfysem | Lungeforeningen
×
×

Ventiloperation og lungereducerende operation mod åndenød ved emfysem

Printer-friendly version

Emfysem giver åndenød og påvirker livskvaliteten for mange KOL-patienter. Det kan to typer af operationer afhjælpe. Der er mange af Lungeforeningens medlemmer, der har spurgt ind til dette, og vi er derfor glade for at kunne bringe denne artikel, hvor klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet, Michael Perch, fortæller om de to operationer.

Foto: Dan Møller

 

Hvordan bidrager de to operationer til, at jeg får det bedre?
Raske lunger bliver strakt ud, når vi ånder ind, og tømmer sig, når vi ånder ud, fordi de er elastiske, lidt lige som en 'blæsebælg'. Har man emfysem, er de elastiske fibre i lungerne slappe og kan ikke længere tømme sig så effektivt. Derfor bliver der luft tilbage i lungerne, som med tiden bliver udvidet og kommer til at presse på brystvæggen og mellemgulvsmusklen.

Deraf betegnelsen ’store lunger’, som gør, at 'blæsebælgens' funktion bliver mindre. KOL-patienter med emfysem bruger derfor længere tid på at ånde ud og kan komme til at trække vejret ind, før de er helt færdige med at ånde ud. Det giver endnu mere luft i lungerne og fører til mere åndenød ved aktivitet.

Princippet ved de to lungevolumen reducerende behandlinger er det samme. Man forsøger at mindske trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen for at forbedre 'blæsebælgens' funktion, så patienten får mindre åndenød og bedre muligheder for at være aktiv, træne, komme ud at gå og måske tage del i hus og havearbejde. Der er god dokumentation for, at operationerne virker. Omkring halvdelen af de opererede har rigtig god effekt, en fjerdedel har lidt effekt, mens den sidste fjerdedel ikke har effekt og uændret åndenød.

 

Hvad er forskellen på de to operationer, og hvad afgør, hvilken operation, man bliver tilbudt?
I Danmark udfører man to typer af lungevolumen-reducerende operationer. Den ene er en kirurgisk kikkertoperation, hvor man fjerner de områder af lungen, der er mest beskadigede og uden funktion. Den anden, som er et mindre indgreb, er en ventiloperation. Her får man ført et bronkoskop ned gennem luftvejene, hvor man sætter små envejsventiler ind, så der ikke kan komme luft ind men kun ud af det beskadigede område. Området kommer til at fylde mindre, og det mindsker trykket på brystkasse og mellemgulvsmuskel.
For at få vurderet, om man er egnet til en operation, og hvilken af de to operationer, der vil være mest optimal, får man grundigt undersøgt ens lunge- og hjertefunktion.

En CT-scanning vil bl.a. vise, hvor skaderne i lungerne sidder, og om adskillelserne mellem lungelapperne er tætte. Det sidste er vigtigt i forhold til en ventiloperation. For at komme i betragtning til en operation, skal man henvende sig til sin praktiserende læge og bede om at blive undersøgt på en lungemedicinsk afdeling. Her vurderer lægerne indledningsvist, om det er relevant at påbegynde undersøgelser, der kan vise, om man kan komme i betragtning til en operation. Er det tilfældet, bliver man henvist til den enhed i regionen, der er ansvarlig for ventilbehandlingen.

Er det ikke muligt at udføre ventilbehandling, vurderer lægerne, om man kan blive henvist til Rigshospitalet for at komme i betragtning til en kirurgisk kikkertoperation. Til dato er det kun Rigshospitalet, der udfører den kirurgiske operation. Det kan føles som en lang vej fra vurdering til behandling, men en grundig undersøgelse og udredning er vigtig, da begge operationer kan give komplikationer. Der bliver i Danmark foretaget ca. 40 kirurgiske operationer og ca. 40 ventilbehandlinger årligt.

 

Hvem kan få en operation, og hvordan kommer jeg i betragtning?
Flere faktorer er afgørende for at blive vurderet egnet til en operation. Først og fremmest skal man have åndenød på grund af emfysem, men ikke hoste, have opspyt og/ eller hyppige infektioner. Lungefunktionen skal være påvirket og ligge mellem 15-45 %, mens ens iltoptagelse skal være over 20 % af forventet iltoptag.

Man skal være stærk nok til at tåle en operation og helst have været igennem et genoptræningsprogram eller være fysisk aktiv i det daglige. Man må ikke være for tyk eller tynd (BMI må ikke være under 18 eller over 30). En skæv ryg, at man tidligere er opereret, at man har fået stråler, eller har haft andre sygdomme, kan også spille ind i vurderingen. Hvordan emfysemet fordeler sig, har også en betydning. Sidder det fx i et afgrænset område, eller er det spredt mere diffust? Rygning er bandlyst i minimum et halvt år op til operationen.

 

Hvilke ricisi er forbundet med operationerne?
Der er altid en risiko for komplikationer ved en lungevolumenreducerende operation.

Blandt risiciene er:

Sammenklappet lunge ses hos 20-30 % af de opererede både ved kikkert- og ventiloperation. Bliver behandlet med dræn, og i nogle tilfælde kræver det længerevarende behandling eller en ny operation.

  • Smerter
  • Slimproduktion
  • Infektion
  • Forværring af åndenød
  • At man hoster ventilerne op

Hvis du mener, at dette kan være noget for dig, bør du tale med din egen læge. Du kan evt tage denne artikel med.

Sidst opdateret: 
Tirsdag, februar 2, 2021