×
×

AstraZeneca motionerede til fordel for lungesyge børn og hjalp med at sende familier med lungesyge børn på Familiedage

Printer-friendly version
Sidst opdateret: 
09-02-2022

Medarbejderne i AstraZeneca motionerede i 2021 til fordel for velgørende formål inden for et af deres arbejdsområder. Her blev Børnelungefonden udvalgt som støtteorganisation

Under corona-pandemien i 2021, hvor også medarbejderne i AstraZeneca var mere eller mindre hjemsendt, begyndte nogle af medarbejderne at reflektere over, hvordan de kunne skabe øget fællesskab i organisationen på trods af corona og hjemmearbejde. I den forbindelse kom en gruppe medarbejdere i AstraZeneca på ideen om at lave en intern motionschallenge for alle medarbejderne i organisationen, der skulle samle penge ind til velgørenhed. Efter en periode med masser af motion og fællesskab, kunne AstraZeneca derfor donere 50.000 kr. til velgørenhed.

Her valgte medarbejderne i AstraZeneca at støtte Børnelungefonden, da de længe har vidst, hvor vigtig børnelungeområdet er, men desværre også hvor under fundet et område det er.

Direktør for Børnelungefonden, Anne Brandt, var yderst taknemmelig for støtten:

”Det er en stor glæde at AstraZenecas medarbejdere har valgt at støtte Børnelungefonden. Efter en voldsom tid for netop familier med kritisk lungesyge børn var det utrolig glædeligt, at vi takket være bl.a. støtte fra puljer, private og et firma som AstraZeneca kunne afholde Familiedagene i REHPA. I 2021 blev det et helt særligt og tiltrængt pusterum for de familier, hvor vi skabte nogle unikke dage med faglige indlæg, gode snakke med ligesindede og ny energi til alle.” Siger Anne Brandt.

Og hun fortsætter: ”Det er vores store ønske fremover at kunne hjælpe langt flere og at kunne udvikle den slags tilbud til familier, hvor kritisk sygdom rammer hverdagen – så derfor bliver det helt afgørende at blive set, som vi blev af medarbejderne i AstraZeneca.”

De 50.000 kr. fra AstraZeneca blev en støtte til afholdelsen af nogle livgivende Familiedage på REHPA. Du kan læse mere om Familiedagene, der løb af stablen den 18.-20. oktober 2021 her. Det var nogle faktiske dage, som kulminerede med et tegneworkshop med den kendte Youtuber – Lakserytteren.

Kunne du eller din virksomhed/organisation være interesseret i at støtte Børnelungefonden og lungesagen? Støt os via lunge.dk, eller kontakt Christian Blok, tlf.: 605 605 25, mail: cgb@lunge.dk for nærmere dialog om støtte/samarbejde.

 

Fakta om lungesygdomme hos børn                 
Der findes over 100.000 børn alene i Danmark med en lungesygdom. Heraf lider omkring 1000 børn i Danmark af sjældne eller kritiske lungesygdomme. De lungesyge børn og deres familier lever med en stor uforudsigelighed, usikkerhed og isolation i deres hverdag. Børnene bliver nemt ramt af infektioner, og selv en mindre forkølelse kan have voldsomme konsekvenser. Disse børn er ofte indlagt eller i kontakt med et hospital op til 75 gange på et år.

  • Hvert 10. barn i skolealderen og hvert femte barn i førskolealderen har astma. Titusindvis af disse børn kan få et bedre liv og leve længere. Men det kræver mere viden og mere handling.

Du kan læse personlige historier om børn, der lever med lungesygdomme her.