×
×

Dårligt indeklima på skoler er ikke blevet bedre siden 2009

Sidst opdateret: 
28-03-2022

Dårligt indeklima med for højt CO2 indhold på danske skoler er ikke blevet bedre siden 2009. Det viser en stor undersøgelse kaldet Masseeksperimentet. Dårligt indeklima går både ud over trivsel og indlæring, men det forværrer også symptomer hos børn med astma.  

Tilbage i 2009 gennemførte Organisationen Astra forsøget "Masseeksperimentet", hvor 1.000 skoler og gymnasieklasser deltog og lavede målinger i deres klasseværelser med hjælp fra et forsøgskit. Forsøget viste, at på 56% af de deltagende skoler lå mængden af CO2 over det anbefalede. CO2 i luften er en måde at måle indeklimaet på.

Det gav Danmark en bundplacering i forhold til vores nabolande Norge og Sverige, der i 2009 lå på henholdsvis 20% og 16% over det anbefalede niveau.

 

Ingen forbedring i indeklima siden 2009
Masseeksperimentet, blev gennemført igen i 2021, hvor 709 klasser på 234 skoler og ungdomsuddannelser over hele landet deltog.

Resultaterne, der er analyseret af forskere fra DTU, viser, at der i mere end halvdelen af klasselokalerne fortsat er mere CO2 i luften, end den grænseværdi, Arbejdstilsynet har opstillet.

 

Særligt børn med astma påvirkes
Undersøgelser viser, at børn ikke alene trives dårligere, bliver trætte og får ondt i hovedet. De præsterer heller ikke så godt i rum med et højt CO2 indhold. For de ca. 10 % af danske skolebørn, som lider af astma, påvirker det dårlige indeklima dem ekstra.

Vi ved også, at børn, der har astma, oplever en forværring i lokaler med for højt CO2 indhold. De hoster mere og oplever en mere pibende og hvæsende vejrtrækning, siger Torben Sigsgaard, der er professor, og Ph.D. på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Astma er én af de hyppigste årsager til akutte besøg og indlæggelse på danske hospitalers børneafdelinger.

Udluftning kan hjælpe – men bedre ventilation er nødvendig
Mere udluftning i klasserne kan hjælpe, så luften bliver skiftet ud, men hvis det for alvor skal rykke, så er der behov for, at ventilationen i lokalerne forbedres. Ud over en sundhedsmæssig gevinst, ville man også på sigt se en økonomisk gevinst, udtaler professor Jørn Toftum til Dr.dk.

Vi har lavet beregninger, der viser, at det faktisk er en kæmpe gevinst. Hvis eleverne kommer ud og præsterer bedre, så har de også en tilbøjelighed til at få en bedre uddannelse og tjene mere over deres livsforløb.

Om Masseeksperimentet
709 klasser på 234 skoler deltog i eksperimentet.

Eleverne har selv stået for at lave målinger af indeklimaet og har samtidig svaret på trivselsundersøgelser og lavet koncentrationstest.

Undersøgelsen viser, at:

  • 53 procent af klasserne har for høje mængder af CO2 i luften.
  • Det tal faldt til 36 procent, når eleverne forlod klassen i frikvarteret og fik luftet ud.
  • Klasser med ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning havde bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever selv skal åbne vinduer for at lufte ud.
  • Eleverne oplevede også selv, at indeklimaet var bedre, når der var luftet ud.
  • Eleverne oplevede sjældnere irriterede øjne, hovedpine og træthed og kunne bedre koncentrere sig, når der var luftet ud, og de havde været ude i frikvarteret.
  • Eleverne lavede 6 procent færre fejl i deres koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og havde fået luftet ud.

Læs artiklen Siden 2009 har vi vidst, at luften i skolerne var for dårlig - men der er stadig intet sket på DR.dk

Læs mere om Masseeksperimentet gennemført i 2009 i artiklen Sundere luft i danske skoler?

Læs mere om skoler og indeklima i artiklen Dårlig luft i skolerne.