×
×

Flere unge ryger

Flere unge ryger

Regeringen har en ambition om, at ingen børn og unge skal ryge i år 2030.

Ifølge en undersøgelse fra 2016 af 2.000 unge 16-25-åriges rygevaner bør alle sejl sættes ind for at nå dette ambitiøse mål. For stik imod målsætningen stiger andelen af børn og unge, der ryger.

På bare ét år er andelen af rygere blandt de 16-25 årige steget fra 18 pct. til 22 pct. viser en undersøgelse fra Epinion for Kræftens Bekæmpelse.

I både 2015 og 2016 har Epinion spurgt unge mellem 16 og 25 år om deres rygevaner. På bare ét år er andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge steget fra 18 pct. til 22. pct.

Og det er ikke kun de, som ryger lejlighedsvist, der er blevet flere af. Andelen af dagligrygere er steget fra 13 pct. til 15 pct.

- Det er en alarmerende udvikling. Lungerne er først er først fuldt udviklede i 25-årsalderen og tidlig rygestart kan give permanente skader på lungerne, siger direktør i Lungeforeningen Anne Brandt.

 

Følg med i nyheder om lungeområdet

 

Hver femte ryger første gang i skolen

Rygevaner grundlægges i ungdommen, og mange slipper aldrig af med tobakken igen. Ifølge undersøgelsen er langt de fleste rygere under 18 år, både når de ryger den første cigaret, og når de begynder at ryge regelmæssigt. Og én ud af fem tager det første sug i skole.

Ifølge Dansk Selskab for Folkesundheds udgivelse ”Folkesundhedsbarometeret” er de samfundsøkonomiske omkostninger ved rygning enorme og potentialet for forebyggelse tilsvarende enormt. De antager, at en gradvis reduktion af rygningen derfor må antages at være den billigste vej til at fastholde flere på arbejdsmarkedet i længere tid.

- Vi er mange organisationer, der kæmper for en røgfri fremtid for børn og unge. Derfor er det mit store håb, at vi nu kan trække udviklingen i den rigtige retning. Det kræver, at vi indstiller os på opgaven i fællesskab, og det er vi i Lungeforeningen klar til, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Læs mere om undersøgelsen

Læs om Folkesundhedsbarometer

Læs også S vil bremse unges rygning med neutrale pakker og forbud på information.dk

Følg med i nyheder om lungeområdet