×
×

Flot donation fra Jacobsens Honning og Rema 1000

Flot donation fra Jacobsens Honning og Rema 1000

Efter en vellykket kampagne under navnet ”Støt en sød sag”, har Jacobsens Honning og Rema 1000 overrakt en flot donation på 60.000 kroner til Børnelungefonden. I april 2019 stod de to virksomheder sammen om at øge livskvaliteten for lungesyge børn og deres forældre. Dette gjorde de ved at donere 2 kroner per solgte Jacobsens honning i Rema 1000s butikker. Ud over den donationen bidrog kampagnen også til at sætte mere fokus på børnelungeområdet. Dette gjorde Jacobsens Honning blandt andet på de sociale medier, hvor de opfordrede deres kunder til at ’støtte den søde sag’.

I denne måned aflagde Henrik Ludvigsen, fra Jacobsens Honning, Børnelungefonden et besøg, hvor han blandt andet overrakte donationen.

I forbindelse med kampagnen i april udtalte Børnelungefondens direktør Anne Brandt:

- Vi er meget taknemmelige og glade for, at Jakobsens og REMA 1000 i år har valgt at gå ind i kampen for sundere lunger og støtte op om Børnelungefondens arbejde. Det gør en kæmpe forskel for Børnelungefondens arbejde, når stærke brands som Jakobsens Honning og REMA 1000 donerer midler til sagen, fordi det samtidig er med til at skabe opmærksomhed og fokus på lungesyge børn og deres familier i den danske befolkning.

Donationen vil indgå i Børnelungefondens aktive og målrettede arbejde.