×
×

Lungeforeningen er klar til at hjælpe endnu flere børn i skole via robotter

Printer-friendly version
Sidst opdateret: 
15-04-2021

I efteråret indledte Lungeforeningen i samarbejde med Nordea-fonden og Danske Handicaporganisationer et projekt med fokus på at hjælpe lungesyge børn tilbage i skole via skole-hjem-robotter.

Nu er vi i Lungeforeningen klar med næste fase af projektet, hvor endnu flere børn skal tage i skole via robot. Derfor har Lungeforeningen i første omgang indgået en aftale om firmaet Shape Robotics om køb og implementering af 20 robotter af typen Fable Connect.

Det er enestående, at vi nu kan begynde at tage nogle skridt for, at gøre noget ved ’de tomme stole i skolen’. Lungesyge børn måtte også tidligere isolere sig på grund af risiko for infektioner – hvilket kun er blevet værre under Covid-19-pandemien. Med dette projekt sætter vi gang i noget, som rækker langt ind i fremtiden, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

 

Kender du et barn, der har brug for en robot til at komme i skole?

Lige nu søger Lungeforeningen flere børn, der har brug for en robot til at komme i skole.

Den lille robot kan komme i skole, når dit barn ikke kan. Det kan enten være hver dag - eller bare engang imellem. Robotten kan være med både i frikvartererne og i timerne. Målet er at lungesyge børn skal være en del af det faglige og sociale fællesskab, som skolen udgør.

Du kan læse mere og tilmelde dig her: www.lunge.dk/robot eller kontakt projektleder Lena Lykke Jeppesen, llj@lunge.dk, tlf. 30 13 58 10 for at høre mere.

 

Læs mere

Læs mere om projektet her: www.lunge.dk/robot

Læs sær nummer af Lungenyt om teknologi

Læs mere om samarbejdet med Shape Robotics her.

 

Kontakt

Vil du vide mere så kontakt Lungeforeningen ved projektleder Lena Lykke Jeppesen, llj@lunge.dk, eller 30 13 58 10