×
×

Næsten 100.000 børn løber i dag for lungesyge børn og unge

Sidst opdateret: 
31-03-2023

381 skoler og næsten 100.000 børn snørede 31. marts løbeskoene for at samle penge ind til Børnelungefondens arbejde for lungesyge børn og unge til Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb 2023.

Ca. 10 % af danske skolebørn i skolealderen lider af astma, over 1000 børn lider af sjældne eller svær, kritiske lungesygdomme. Mange lungebørn er endnu ikke diagnosticerede, og kunne med den rette hjælp have det meget bedre og undgå lungeskader senere i livet. 

De midler, der indsamles til Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb gør det muligt for Børnelungefonden at støtte ambitiøse forskningsprojekter, som kan bidrage til ny viden, bedre behandling og gøre livet lettere for børn og unge med lungesygdomme. 

Når vi får mulighed for at støtte forskning på denne måde, har det nogle værdifulde afledte konsekvenser. Yngre børnelæger søger mod lægefaglige specialer, hvor der er mulighed for at forske og skabe udvikling, så donationen betyder også, at flere børnelæger ønsker at arbejde med børnelungesygdomme som speciale. Donationen er dermed med til at skabe en positiv spiral, som børnene med lungesygdomme har stor glæde af. Mit største ønske lige nu er, at vi er første prioritet, når en børnelæge skal vælge speciale, lyder det fra Josefine Gradman, formand for Børnelungefondens forskningsudvalg, overlæge, ph.d., H. C. Andersens Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital.

Livsvigtig forskning i børns lungesygdomme får ny millionindsprøjtning 
Børnelungefonden støttede otte projekter med i alt 4,46 millioner kroner i 2022 takket være midler indsamlet til Team Rynkeby Skoleløbet og Børneløbet. Forskningsbevillingerne blev uddelt af overlæge, professor, dr.med. og medlem af Børnelungefondens bestyrelse, Susanne Halken, ved børnelungelægernes (Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologis) årlige kongres i Kolding.

Se hvilke projekter Børnelungefonden har støttet i 2022.

 

Om Team Rynkeby Skoleløbet
Team Rynkeby Skoleløbet af Nordens største motions- og velgørenhedsløb for børn, og er organisteret af Team Rynkeby Fonden. Her løber skoler og institutioner over hele landet for at samle penge ind til Børnelungefondens arbejde med at finansiere livsvigtig forskning i kritiske lungesygdomme hos børn. 

Læs mere om Team Rynkeby Skoleløbet.