×
×

Sundhedsstyrelsen: Hver 11. unge vil dø af tobak

Kilde: DR.dk, Berlingske og Politiken

9,3 procent af alle unge under 18 år i dag kommer til at dø af rygning, viser en skriftlig orientering, som Sundhedsstyrelsen har afleveret til Folketingets Sundhedsudvalg, skriver Politiken.

Sundhedsstyrelsens estimat dækker over, at de syv ungdomsårgange ender med at få et varigt rygemønster, som det hos de nuværende 17-årige.

Tallet kaldes ”frygteligt” af professor Morten Grønbæk, der er formand for det uafhængige Vidensråd for Forebyggelse. Han efterlyser visionære politikere, der tør tale om en hurtig begrænsning af tobak, siger han til Ritzau.


For første gang i fem år faldt andelen af dagligrygere ellers i 2016 fra 17 pct. til 16 pct. i den voksne befolkning. Det viser en undersøgelse af danskernes rygevane foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Anderledes skidt ser det ud hos de unge.

 

52 butikker ud af 61 ulovligt sælger cigaretter til mindreårige
Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet ryger over 50.000 unge mellem 11-17 år i dag dagligt (mindst en gang om ugen eller sjældnere).

Alene blandt 11-årige er der ca. 1.000 børn, som ryger dagligt, og hvis man udvider gruppen og går op til 15 år, er der i alt næsten 9.000 daglig-rygere i Danmark i aldersgruppen 11 til 15 år.

Og de unge har heller ikke svært ved at få fat i cigaretterne. En test, som Politiken gennemfører hver uge viser, at 52 butikker ud af 61 ulovligt sælger cigaretter til mindreårige, selvom salg af tobak til børn er ulovligt.

Butikker, der ulovligt sælger tobak, risikerer en bøde. De seneste to år har politiet kun udskrevet seks bøder for brud på loven om slag af tobak.

- Det er rystende, at børn uden problemer kan købe cigaretter overalt i Danmark. Vi har i så mange år via kommunikation og kampagner forsøgt at forebygge, at især børn og unge overhovedet skulle begynde at ryge. Nu må vi tage andre metoder i brug, hvis det her ikke skal ende i en forebyggelsesmæssig katastrofe, siger direktør i Lungeforeningen.

 

En ny vej til forebyggelse
Lungeforeningen har siden 2011 udviklet undervisningsmaterialer og arbejdet med projekter på undervisningsområdet  om rygning.

Der er afprøvet materialer og undervisningsforløb i folkeskoler og på erhvervsskole fx i Brøndby Kommune og på UC Holstebro.

Udgangspunktet for undervisningsprojekterne er, at de er bygget op med et positivt fokus på luft, lunger og sundhed og der er ingen løftede pegefingre. Didaktisk er det en aktiv undervisningsform, hvor eleverne er med til at sætte dagsordenen gennem aktive øvelser som skaber refleksion og holdninger samt elevproduktioner.

 

Læs mere
Liv i lungerne
Lunger på Arbejde
Vandpiberygning og risici til ungdomsuddannelser
Samarbejde med gadeidrætsorganisationen GAME
Forebyggelseskaravanen i Køge Kommune - kontakt sundhedsfaglig projektleder Marianne Obed Madsen i Lungeforeningen for mere information, tlf. 60 62 61 07 eller e-mail mm@lunge.dk

 

Yderligere information
Læs hele artiklen: Sundhedsstyrelsen: Hver 11. unge vil dø af tobak og Samlet branche: ID-app skal stoppe salg af tobak og alkohol til unge på dr.dk

Gymnasie- og erhvervsskoleelever kan ikke undvære morgencigaretten: Omkring hver tredje erhvervsskoleelev og hver fjerde gymnasieelev, der ryger dagligt, er afhængig af nikotin. De unge ryger, selvom de er syge og ligger i sengen, og de kan ikke undvære morgencigaretten. Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed står bag. Læs rapporten her