Vær med til Team Rynkeby Skoleløbet | Lungeforeningen
×
×

Vær med til Team Rynkeby Skoleløbet

Printer-friendly version

 

Vær med til Team Rynkeby Skoleløbet - Nordens største motions- og velgørenhedsløb, hvor elever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland løber til fordel for børn med kritiske sygdomme.

Tilmeld din skole her!

 

Kender du en skole? Måske dine børn eller børnebørns? Fortæl dem om Børnelungefonden og Team Rynkeby Skoleløbet og vis dem dette link: lunge.dk/skoleloeb. Spørgsmål? Kontakt Caspar Haarløv på 26 82 92 62 / ch@lunge.dk

 

Om Team Rynkeby Skoleløbet

Overskriften for Team Rynkeby Skoleløbet er "Børn løber for børn": I 2019 samlede Team Rynkeby Skoleløbet 6.370.937 kroner ind til Børnelungefonden. Heraf gik 70% direkte til forskning i børn og unges lungesygdomme. De resterende 30% gik til aktiviteter som f.eks. Lungeforeningens FamilieCamp for lungesyge børn og deres familier og til oplysningsarbejde. Men løbet er mere end en indsamling. Løbet er også en begivenhed, der ved hjælp af bevægelse sætter fokus på børnenes egen lungesundhed.

Læs om forskningsbevillingerne

Læs om Lungeforeningens FamilieCamp

Læs om undervisningsmaterialet, som skolerne kan bruge op til løbet.

 

Team Rynkeby Skoleløbet i en ny tid

I 2020 blev Team Rynkeby Skoleløbet for første gang aflyst og erstattet af Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet. Årsagen var selvfølgelig den verdensomspændende coronapandemi. I stedet lavede Team Rynkeby løbet om til Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet og lykkedes mod alle odds alligevel at samle 620.000 kroner ind til Børnelungefonden!  Både Børnelungefonden og Team Rynkeby håber på, at vi kan afholde Team Rynkeby Skoleløb, som vi plejer, men i anledning af pandemien bliver der også planlagt alternativer, som passer bedre ind i skolernes begrænsninger

Læs mere om Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet her

Herfra skal lyde en kæmpe tak til alle de fantastiske mennesker i Team Rynkeby, der bruger deres tid og kræfter på at få det her til at ske! 

Sidst opdateret: 
16-09-2020