×
×

Vi er mange, der vil det samme

I dag er det 31. maj og WHOs World No Tobacco Day.

Vi er mange, der vil det samme.

I dag er det 31. maj og WHOs World No Tobacco Day, og det markerer Røgfri Fremtid med en ny kampagne.

Som partner i Røgfri Fremtid bakker Lungeforeningen op om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030.

Sammen kan vi undgå at give tobakken videre til næste generation. Vi skal ikke acceptere, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag. Sådan har det været i mange år, så der er ingen grund til at tro, at det ændrer sig.

Medmindre vi selv ændrer noget.

"Jeg ryger omkring ti cigaretter om dagen. Nu er det blevet en vane. Til at starte med var det en fællesskabsting. Jeg tror, at mange af de venner, jeg har fået på gymnasiet, er venner, jeg mødte over en cigaret. Selvom jeg får det at vide hele tiden, har jeg ikke fået en åbenbaring, hvor det er gået op for mig, at rygning potentielt slår mig ihjel en dag."
Albert, gymnasieelev

Det er vores fælles ansvar at bringe antallet af unge, der ryger ned og sørge for, at Danmarks børn og unge aldrig tænder den første cigaret.

For at sprede budskabet har vi brug for en fælles indsats.

"Jeg ryger ind i mellem, fordi det er hyggeligt. Jeg tror, at mange unge føler sig lidt udødelige. Derfor tror jeg, at cigaretter er så stor en del af mange unges hverdag –vi tror, intet kan dræbe os. Men jeg håber, vi indser, hvad det gør ved os, inden vi får børn, så ungdommen i 2030 ikke bliver som vores."
Rose, gymnasieelev

Vær med og vis, at vi er mange, der vil det samme ved at dele, synes godt om og kommentere Røgfri Fremtids kampagnefilm på Facebook

 

Læs mere

Røgfri Fremtid
Del Røgfri Fremtids kampagnefilm på Facebook
Unge og rygning
Lær om lunger på skolen