Teknologi kan komme til at gøre en afgørende forskel for syge børn og unge, og gør det nogle steder allerede. Corona-pandemien har gjort det nødvendigt at komme i gang med nye teknologier og skabt en vej til, at mere kan komme til.
Mens coronapandemien var på sit højeste, og Danmark var helt lukket ned, fik stort set alle børn hjemmeundervisning og virtuel undervisning fra deres lærere. Ligesom andre børn blev syv-årige Mads også undervist hjemme. Mads har sygdommen Lymphoid interstitiel pneumonitis (LIP), som er en sjælden lungesygdom. Han har også en alvorlig hudsygdom. Så da de andre børn vendte tilbage til skolen, måtte Mads fortsat blive hjemme.
Det har været svært for ham, men heldigvis kunne Børnelungefonden bakke op med ny teknologi, som har gjort det nemmere for Mads at komme i kontakt med hans kammerater i skolen og gjort det muligt at være mere til stede i klassen.
Når børn for eksempel skal have scannet hele kroppen og i længere tid ligge helt stille i en kæmpestor scanner, der buldrer og brager, er man begyndt at bruge Virtual Realityudstyr til børnene.
Han er der ikke selv, men i stedet er en robot placeret i klasselokalet, som han har direkte online kontakt til. Robotten er doneret af Børnelungefonden, som har fået den foræret af firmaet Telia i samarbejde med firmaet No Isolation, hvis mission er at reducere ufrivillig ensomhed og social isolation.
Robotten består af to dele. Den ene del står i klasseværelset og er udstyret med et kamera, som sender billeder og lyd til Mads på hans iPad. På den måde kan Mads se og høre, hvad der sker i klassen. Robotten kan lyse, og Mads kan tale til kammeraterne og læreren via robotten i klasseværelset. Med hjælp fra den, er det næsten, som var han selv var tilstede i klasseværelset.
Britta Østergaard, der er Mads' mor, er rigtig glad for, at hendes søn har fået mulighed for en mere direkte kontakt til klassekammeraterne.
– Vi fik tilbud om robotten af vores læge, overlæge Sune Rubak, på Skejby Sygehus, da vi var til kontrol i maj. På det tidspunkt havde Mads været isoleret længe og savnede sin skole og kammeraterne. Med robotten har han fået mulighed for at følge med i, hvad der foregår i klassen. Inden han fik den, spurgte han tit, om jeg vidste, hvad de lavede, fortæller hun.
Robotten har været en stor hjælp for Mads, men den har også forstærket hans savn efter skolen og kammeraterne. – Det er ret krævende for Mads at være koncentreret om undervisningen, for han skal både lytte, se med og deltage via sin iPad. Når vi når frokost, er han godt træt, og så får han ’fri’, fortæller Mads' mor Britta Østergaard.
Mindre isolation, nemmere behandling og færre besøg på hospitalet
Man kan groft sagt opdele teknologi, der hjælper syge børn og unge, i fem kategorier: Teknologi, der hjælper dem til ikke at føle sig isolerede, når de er i behandling og enten er indlagt eller skal være isoleret i hjemmet på grund af eksempelvis nedsat immunsystem. Teknologi, der hjælper til i behandlingen, så det ikke føles så ubehageligt og skræmmende. Teknologi, der kan holde patienter væk fra hospitalet, så deres besøg på hospitalet kan begrænses til at være i de tilfælde, hvor det er tvingende nødvendigt, at de er til stede.
Derudover er der den teknologi, som ER behandlingen. Først på året (2020) lykkes det eksempelvis at indoperere et kunstigt hjerte i en patient. Og som en femte kategori er der kunstig intelligens (AI), som allerede er i brug flere steder i det danske sundhedsvæsen. AI bruges eksempelvis i forbindelse med opkald vedrørende hjertestop til Region Hovedstadens akuttelefon 1813.
Spiller sig ud af ensomhed
På Rigshospitalets kommende afdeling for børn, BørneRiget, har man længe været i gang med at udvikle og se på nye teknologiske løsninger, der kan gøre det nemmere for børn og unge at være alvorligt syge. BørneRiget er under opførelse og vil sætte nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Teknologi er en væsentlig faktor i tankerne bag BørneRiget, og tankerne er allerede i gang med at blive realiseret.
Ud over robotter, som den Mads har, som giver mulighed for at være social, er Virtual Reality noget, som BørneRiget ser et stort potentiale i. Thomas Frandsen, der er lægelig projektchef for BørneRiget på Rigshospitalet, fortæller:
– Vi er i gang med at få udviklet et spil, der kan bringe børn i kontakt med hinanden, når de er indlagt på Rigshospitalet. Ideen er, at børnene bevæger sig rundt og sammen skal løse opgaver. Ligesom i de spil, de ellers spiller, er de selv til stede som en figur i spillet. Det, håber vi, kan være med til at få børnene til at føle sig knapt så isolerede. Nogle gange er der bare et enkelt barn, som ligger på én afdeling, og så er der et andet barn på en anden afdeling.
De møder ikke hinanden, men savner selskab. Spillet kan bringe dem sammen og være med til at bryde følelsen af ensomhed og skabe mulighed for at være social – selv om man ikke er fysisk til stede, fortæller han. Når spillet er færdigudviklet, kan det tilpasses til andre hospitaler i Danmark.
Børn behandles og undersøges, mens de ser Virtual Reality
Morten Schrøder hjælper til med at udvikle BørneRiget. Han er til dagligt børnelæge på Herlev Hospital og desuden formand for projekt Børneliv.
Når børn for eksempel skal have scannet hele kroppen og i længere tid ligge helt stille i en kæmpestor scanner, der buldrer og brager, er man begyndt at bruge Virtual Realityudstyr til børnene.
Nonprofitorganisationen Børneliv varetager børn og unges interesser inden for sundhed. Han er en varm fortaler for, at teknologi skal bruges til at hjælpe syge børn og unge, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet.
– Man bruger mere og mere Virtual Reality-teknologi til at hjælpe med at mindske ubehag og angst ved forskellige undersøgelser og prøver. På en afdeling, hvor børn og unge skal have taget blodprøver, får børnene en Virtual Reality-brille på, mens blodprøven tages. Så kan de spille et spil med den ene arm, mens de får taget blodprøve i den anden. På den måde afledes deres opmærksomhed fra prøvetagningen, fortæller han.
Også ved scanninger kan Virtual Reality hjælpe: – Når børn for eksempel skal have scannet hele kroppen og i længere tid ligge helt stille i en kæmpestor scanner, der buldrer og brager, er man begyndt at bruge Virtual Reality-udstyr til børnene. På den måde kan man undgå at bedøve børnene, som man ellers har gjort. Og det er godt, fordi vi på den måde minimerer medicinering ved hjælp af teknologien, fortæller han.
Teknologi hjælper til bedre livskvalitet
Thomas Frandsen og Morten Schrøder ser en spændende fremtid for sig, hvor meget forberedelse, behandling og opfølgning bliver med udgangspunkt i børnene og deres familier ved hjælp af teknologi.
– Jeg tror, at meget behandling inden længe vil kunne gives i hjemmet i stedet for, at børnene og deres forældre skal komme ind på hospitaler og sygehuse. Eksempelvis kan et barn være indlagt i tre døgn, blot fordi vi skal overvåge noget. Det kunne lige så godt foregå i hjemmet, hvor de vil kunne overvåges via en app, og familierne kunne få mulighed for kontakt med eksperter via video, når behovet er der, siger Morten Schrøder.
Teknologien kan hjælpe med at skabe mere livskvalitet for børnene og deres familier, fordi de i højere grad får mulighed for at have et normalt børne- og familieliv