Øget risiko for lungesygdomme hos for tidligt fødte børn? | Lungeforeningen
×
×

Øget risiko for lungesygdomme hos for tidligt fødte børn?

Printer-friendly version

Man ved, at når et lille barn bliver født for tidligt, kan det påvirke udviklingen af lungerne, da udviklingen af lungerne afbrydes tidligere end normalt. Få studier har belyst, hvad risikoen er for, at ”sent for tidligt fødte” udvikler lungesygdomme senere i livet. Med midler samlet ind fra Team Rynkeby Skoleløbet i 2018, støtter Børnelungefonden et ph.d.-projekt, der netop har dette fokus.

Med det samme vi bliver født, tager vi vores første åndedrag og lungerne begynder at arbejde. Hos børn, der er født til tiden, er lungerne normalt fuldt udviklede. Ved meget for tidligt fødte børn, som betegner børn, der er født 12 uger for tidligt, svarende til 28 graviditetsuger, ved man, at lungerne er påvirkede. Til gengæld mangler man viden om, hvordan lungefunktionen udvikler sig ved børn født fra omkring graviditetsuge 32 – de sent for tidligt fødte. Merete Jørgensen, der er overlæge, lektor og ph.d. på Børne – og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital, har med ph.d.-projektet et håb om at finde frem til, hvad risikoen er for, at de sent for tidligt fødte børn udvikler lungesygdomme senere i livet. Og i høj grad på, hvad der spiller ind på, om de bliver syge.

– Vores håb er, at man på længere sigt kan skabe bedre betingelser og livskvalitet kan skabe bedre betingelser og livskvalitet for sent for tidligt fødte og de udfordringer, de kan få senere i livet. Vi ved endnu ikke, hvordan vi kan hjælpe dem, fordi vi mangler viden om, hvad der påvirker udviklingen af lungefunktionen i deres første leve år. Men vi har en formodning om, at de har en større risiko for at udvikle lungesygdomme senere i livet, som fx tidlig KOL, siger Merete Jørgensen.

 

Følger børnene over flere år

Det særlige ved forskningsprojektet er, at det er en kohorte. Det vil sige, at man foretager undersøgelsen på en veldefineret grupper personer, som man følger over flere år.

– På baggrund af studier på kohorten vil vi belyse udviklingen i sent for tidligt fødte børns lungefunktion sammenlignet med børn, der er født til tiden. Det er ikke det, man kalder en intervention, så ingen af børnene får behandling som en del af projektet, men vi får en relativ god indsigt i, hvad der påvirker, og hvornår der sker ændringer. Og vi må have viden om, hvad der påvirker lungefunktionen hos de her børn, før vi kan finde frem til, hvordan vi skal rådgive og behandle, siger Merete Jørgensen.

Allerede i 2013 blev kvinder, der fødte på Nordsjællands Hospital tilbudt deltagelse i projektet. Moren og barnet fik taget en blodprøve lige efter fødslen, som er opbevaret i en biobank med henblik på at undersøge dem for vitaminer, som muligvis kan påvirke lungefunktionen. Samtidig målte man barnets lungefunktion og indholdet af nitrogenoxid i udåndingsluften 3, 5, 7, 21 og 28 dage efter fødslen og igen efter 1 år. Man har netop en formodning om, at mængden af nitrogenoxid har en betydning.

– Der er også internationalt opmærksomhed omkring nitrogenoxids betydning for lungefunktionen. Og vi er nogle af de første, der er begyndt at undersøge det allerede fra levedag 3, lyder det fra Merete Jørgensen.

Når man undersøgte mængde af nitrogenoxid, er det fordi, det er en gas, vi har i lungerne, som blandt andet udvider luftveje og kar. Mangler man gassen, kan man få mere snævre luftveje og kar. Har man en stor procent af nitrogenoxid i udåndingsluften, kan det være tegn på en inflammation. Det ser man fx hos personer, der har astma. For større børn voksne har man en normalværdi for mængden af nitrogenoxid. Det har man ikke for barnets første levemåneder.

– Undersøgelsen skete på en ganske blid måde, hvor vi har udviklet en metode, hvor barnet ligger hos moren og får en lille maske over næse og mund, som det trækker vejret i, siger Merete Jørgensen.

 

Lungefunktionen hos 6-årige

De børn, man undersøgte i 2013, er i dag omkring 6 år. I ph.d.-projektet vil de blive undersøgt af læge Fanny Hård, og netop ved at se på de samme børn kan man vurdere, hvordan arv og miljø spiller ind.

– Der er meget, der tyder på, at ens lungefunktion, når man er 6, ligger på et niveau, der vil afspejle lungefunktionen som 20-årig, siger Merete Jørgensen og fortsætter.

– Vi vil i projektet lave forskellige lungefunktionsmålinger, hvor vi kigger på både de store og de små luftveje. Hjertet vil blive ultralydsscannet, og i et spørgeskema besvarer forældrene bl.a., om børnene har haft lungesymptomer, om de har fået en diagnose på en lungesygdom, om de har haft mange lungebetændelser, om de er besværet i forhold til deres åndedræt, om de hoster mere og i det hele taget er mere syge end andre børn, siger Merete Jørgensen.

Derudover vil man blandt andet også se på, om barnet er tvilling, født ved kejsersnit, og om det bliver udsat for passiv rygning. Man ved endnu ikke, om der er specielle karakteristika for den her målgruppe, men inden for de næste par år kender man med forskningsprojektet svarene.

– Målet er at få viden, så man i fremtiden kan sætte ind allerede fra den første levemåned og også løbende i de første leveår. Vi håber/forventer, at vi finder frem til, hvilke infektioner, der er vigtige at forebygge. Det kan også være, at vi finder frem til, at nogle infektioner beskytter. Vi håber også at finde frem til, om der er medicin, der kan påvirke lungeudviklingen, og hvor meget det betyder, hvis børnene er udsat for passiv rygning. Det er en vigtig forskning, som kan bidrage til en øget livskvalitet for disse mennesker, og det har stor betydning, at vi får støtte til at lave denne forskning, slutter Merete Jørgensen.

 

Q&A til Merete Jørgensen

Hvad går dit projekt ud på?

Projektet undersøger, hvordan lungefunktionen udvikler sig ved børn født omkring 32 graviditetsuge – de sent for tidligt fødte. Håbet er at finde frem til, hvad risikoen er for, at disse børn udvikler lungesygdomme senere i livet, og hvad der spiller ind på, om de bliver syge. Vi har en formodning om, at de har en større risiko for at udvikle lungesygdomme senere i livet, som fx tidlig KOL.

Hvilken forskel vil det gøre for patienter og pårørende?

Ved at få viden om risikoen for, at børnene bliver syge, og hvad der gør dem syge, kan vi i fremtiden sætte ind allerede fra den første levemåned og også løbende i de første leveår. Vi forventer, at vi finder frem til, fx hvilke infektioner der er vigtige at forebygge, og om der er medicin, der kan påvirke lungeudviklingen. Det er en vigtig forskning, som kan bidrage til en øget livskvalitet for disse mennesker.

Hvor er I henne nu?

Projektet er det, der hedder en kohorte, hvor man følger samme gruppe mennesker over en årrække. Allerede i 2013 blev kvinder, der fødte på Nordsjællands Hospital, tilbudt at deltage i projektet, hvor man bl.a. tog blodprøver, målte børnenes lungefunktion og indholdet af nitrogenoxid i deres udåndingsluft. Børnene er i dag omkring 6 år, og man vil i ph.d.-projektet se på de samme børn og vurdere, hvordan arv og miljø spiller ind på, om de udvikler lungesygdomme senere i livet.

Kategori: