×
×

Retssikkerhed og klagemuligheder

Printer-friendly version

Her får du et overblik over dine rettigheder og klagemuligheder i de offentlige instanser.

 

Tavshedspligt
Når du som forælder har møde med dit barns sagsbehandler eller andre steder såsom i børnehaven, i skolen, på hospitalet og lignende, har alle ansatte tavshedspligt.

 

Notatpligt
Når dit barns sagsbehandler bliver bekendt med oplysninger, der har betydning i dit barns sag, er de forpligtet til at lave et notat i sagen uanset, om oplysningerne er mundtlige eller skriftlige

 

Partshøring
Partshøring betyder, at dit barns sagsbehandler i kommunen skal sikre sig, at du får kendskab til sagens faktiske oplysninger og mulighed for at kommentere, rette eller supplere kommunens beslutningsgrundlag, før kommunen træffer en afgørelse. Din ret til partshøring gælder oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

 

Aktindsigt
Aktindsigt er adgang til at se dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen hos kommunen eller anden offentlig myndighed. Du kan som forælder og part i dit barns sag anmode om aktindsigt i de oplysninger, der lægger til grund for kommunens sagsbehandling.

 

Begrundelsespligt - Individuel og konkret afgørelse
Kommunens afgørelse skal bygge på en individuel og konkret vurdering. Derudover har du som forælder krav på en begrundelse, hvis du får delvist eller helt afslag på det ansøgte. De fleste kommuner har et fastlagt serviceniveau for de forskellige ydelser.

 

Bisidder og partsrepræsentant
Du har ret til at tage en bisidder med til møder i kommunen. En bisidder kan være en god ven, familie, en bekendt eller en frivillig bisidder. Bisidderen kan støtte dig ved at tage referat af mødet eller hjælpe med at huske på hvilke temaer, der er vigtige for dig at få talt om på mødet.

Du kan også vælge at lade en anden føre jeres sag fx en advokat. Det kaldes for en partrepræsentant. Der er derfor forskel på, om du vælger en bisidder eller en partsrepræsentant. En bisidder kan være ved din side under møder, men kan ikke deltage i møder uden dig. En partsrepræsentant kan godt deltage i møder uden dig og kan med dit samtykke føre sagen.

 

Oplysningspligt
Når du som forælder modtager hjælp efter Serviceloven fx merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste, er du efter Retssikkerhedsloven pålagt oplysningspligt over for kommunen. Det betyder, at du er forpligtet til at give oplysninger om dine forhold, der har betydning for din sag i kommunen. 

 

Klageregler ved afslag på det ansøgte 
Hvis du modtager et afslag, skal kommunen ifølge Forvaltningsloven vedlægge en klagevejledning. I vejledningen står der til hvem og senest hvornår, du skal indgive en evt. klage. Klagefristen er fire uger fra afgørelsen er truffet og indtil klagen skal være afsendt. Du kan klage skriftligt eller mundtligt, og der er ingen formkrav til en klage. Det anbefales at sende klagen skriftligt, både af hensyn til dokumentation og for at kunne tydeliggøre, hvad du klager over.

I de tilfælde hvor afslaget fastholdes, videresender sagsbehandleren automatisk afslaget til Ankestyrelsen, som er højeste klageinstans. Du har ligeledes aktindsigt i forbindelse med en sag i Ankestyrelsen. Når du har modtaget kvitteringsbrevet, kan du rette henvendelse og bede om at få tilsendt alle akter, som sagsbehandleren har indsendt.

 

Delvis medhold
Når du modtager svar på en ansøgning, sker det nogle gange, at du får tildelt en del af den støtte, du har søgt, men derved også fået afslag på den anden del. I disse tilfælde har du ret til at klage over den del, hvor du har fået afslag.

 

Skift af socialrådgiver
Ifølge lovgivningen har du ikke ret til at skifte sagsbehandler. Men hvis samarbejdet er dårligt, og du som forælder har mistet tilliden til sagsbehandleren, er det ikke nemt at medvirke i egen sag. Så hvis du ønsker et skift, kan du rette telefonisk eller skriftelig kontakt til lederen af den afdeling, dit barns sagsbehandler tilhører og anmode om sagsbehandlerskift.

 

Klage over sagsbehandlingen
Hvis du oplever, at sagsbehandlingstiden er ualmindelig lang, at personalets behandling er utilfredsstillende eller at sagen er tilrettelagt på en måde, så du ikke kan deltage, har du mulighed for at rette henvendelse til ledelsen i afdelingen.

 

Klage over specialundervisning eller specialpædagogisk støtte
Afgørelser truffet af PPR, som du vil klage over, bliver behandlet i Klagenævnet for Specialundervisning, som er placeret under Ankestyrelsen. Proceduren for klager er:  Når du modtager et afslag, har du efterfølgende fire uger til at klage over afgørelsen. Der er ingen formkrav til klagen. Klagen skal sendes til skolelederen eller den afdeling, der har truffet afgørelsen. Modtageren har efterfølgende fire uger til genvurdering. Hvis afslaget fastholdes sendes dette videre til Klagenævnet for Specialundervisning. Det er kommunen, der automatisk videresender genvurderingen.

 

Klage over sundhedsvæsnet – Patientombuddet
Ønsker du at få vejledning om eller at klage over sundhedssystemet, kan du få hjælp hos en patientvejleder på dit regionale patientkontor eller ved at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis du vælger at klage, får du vurderet, om der har været svigt i behandlingen eller patientrettighederne ikke er blevet overholdt. En klage til patientombuddet vil ikke medføre en erstatning. Hvis det er en erstatning du ønsker, skal du kontakte Patienterstatningen. Du kan klage over undersøgelser, diagnose, behandling, pleje, information om sygdom og behandlingsmuligheder, brud på tavshedspligt m.m. Når du indsender en klage til Patientombuddet, får du tilbudt en samtale med de ansvarlige sundhedspersoner. Det er op til dig om du ønsker samtalen. Patientombuddet tager stilling til, om der er grundlag for den kritik, du har informeret om. Desuden vurderes det også, om dit barns rettigheder som patient er blevet efterlevet.

En klage over det faglige, såsom behandlingen, brud på tavshedspligt og lignende skal være indsendt inden to år efter det tidspunkt, hvor du fik mistanke om - eller burde have fået mistanke om – at barnet måske fik en forkert behandling og senest fem år efter behandlingen fandt sted.

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Hjerteforeningen og socialrådgiver Susanne Kitaj