De seneste to år har 37 telepresence-robotter repræsenteret lungesyge børn og unge, så de kunne være med i skolen – blot hjemmefra og via en robot. Pilotprojektet ’Robotter i klasseværelset’ sluttede i juni, og den efterfølgende evalueringsrapport peger bl.a. på, at robotterne også har et stort potentiale i forhold til børn med andre sygdomme end lungesygdomme.
Egentlig var den oprindelige ide at afprøve robotterne i klasseværelset, så børn og unge kunne være med i undervisningen og i det sociale liv i klassen, selv når de var hjemme med sygdom, eller i isolation på grund af infektionsfare.
Men under testperioden blev det tydeligt, at en robot, som styres af et barn, kan meget mere end dét.
– I løbet af testperioden kunne vi konstatere, at robotten formåede at styrke børnenes adgang og tilgang til faglige og sociale fællesskaber. Men vi så mere end det. Vi opdagede, at børnene og deres familier spontant tog robotten til sig i andre sammenhænge end skolen – f.eks. ved legeaftaler, familiebesøg og kulturelle oplevelser, forklarer Anne Brandt, som er projektansvarlig, direktør i Lungeforeningen, og som er med i regeringens Life Science Råd. Hun fortsætter:
– Vi forstod også, at en robot ikke kun er et avanceret teknisk hjælpemiddel. Den smelter simpelthen sammen med barnet. De lungesyge børn gav deres robot tøj på, og gav den et navn. Samtidig kunne vi se, at de raske børn ikke så robotten som en mekanisk ting. De tog simpelthen imod robotten, som om den var barnet.
Robotten kan løfte desperation fra forældrene
Evalueringen peger også på, at robotten har en funktion i forhold til forældres rolle. Blandt mange andre opgaver kæmper mange forældre til lungesyge børn nemlig for at sikre børnenes faglige niveau i skolen. Dermed bliver de en slags hjælpelærere, der hele tiden skal sørge for, at børnene ikke kommer bagud i skolen:
– Det ansvar kan robotten selvfølgelig ikke fjerne fra forældrenes skuldre. Men den kan lette noget af ansvarsbyrden og bekymringen omkring barnets læring i skolen, ligesom den kan give forældrene glæde og fornyede kræfter ved for en stund at se deres barn få mulighed for at være et barn sammen med andre børn, siger Anne Brandt.
Potentiale og forhindringer i skolen
Set ud fra skolens perspektiv er der masser af muligheder, men også en del forhindringer for robotternes fremtidige virke. Skolerne er pålagt at tilbyde sygeundervisning af børn med stort sygefravær. Den opgave kan teleprecence-teknologi hjælpe skolerne med at løfte – men som bekendt kan teknologi både begejstre og skabe store frustrationer.
– Undervejs i projektet kunne vi se både strukturelle barrierer og individuel modstand mod brug af robotter i skolen. F.eks. mangler der forpligtende retningslinjer for brug af telepresence i skolerne, og dermed bliver det op til den enkelte underviser, om et barn kan få lov at deltage via telepresence. Nogle lærere og skoleledere var også usikre på, om de kunne blive overvåget via robottens tilstedeværelse, siger Anne Brandt, som også peger på uklarhed om ejerskabet:
– I løbet af projektperioden stillede Lungeforeningen robotterne til rådighed. Men på langt sigt er dette jo ikke en bæredygtig løsning. Så vi skal have afklaret, om det f.eks. er kommunerne, skolerne eller en helt tredje part, som fremover skal stille robotterne til rådighed, siger Anne Brandt.
Partnerskaber skal løfte arbejdet videre En af de overordnede konklusioner i evalueringsrapporten er, at robotterne har potentiale til at bringe børn med kronisk, kritisk og social sygdom og handicap tilbage i skolen. Robotterne kan endda mere end det, idet børnene også tog robotten med sig ind i deres lege- og familieunivers:
– En vigtig pointe, som gik op for os undervejs, er, at robotterne jo ikke kun er for lungesyge børn. De er for alle syge og handicappede børn. Et så stort potentiale kan en enkelt patientforening som Lungeforeningen umuligt realisere alene. Så nu skal vi i gang med at finde partnere, som vil være med til at skabe de rette rammer, så telepresence-robotter kan blive et tilbud til alle kronisk syge og handicappede børn, uanset diagnose og bopæl, siger Anne Brandt.
En af de ting, som hun er allermest stolt af, er robotsiden på lunge.dk/robot, hvor man foruden artikler med brugere, guides og gode råd også kan se, hvordan man kommer godt i gang med at bruge en telepresence-robot.
Projektet ‘Fra dit værelse til klasseværelset’ er realiseret på baggrund af støtte fra Nordea-fonden og Danske Handicaporganisationer.